Psykiske funktionsnedsættelser

Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse, og går på en universitetsuddannelse eller videregående kunstnerisk uddannelse, kan du fx have brug for støttetimer.

Hvad er en psykisk funktionsnedsættelse?

En psykisk funktionsnedsættelse kan for eksempel være en udviklingsforstyrrelse som ADHD eller autisme, skizofreni, OCD, bipolar lidelse, depression eller angst.  

Studerende med psykiske funktionsnedsættelser kan blandt andet opleve udfordringer med:

  • manglende overskud og energi
  • nedsat koncentration og hukommelse i forbindelse med læsning
  • tilrettelæggelse, planlægning og igangsættelse af større opgaver og eksaminer
  • planlægning samt skabelse af struktur og overblik af din studiehverdag
  • socialt samspil samt deltagelse i gruppearbejde og undervisning
  • negativt fagligt selvbillede og usikkerhed om egne studieevner og kompetencer

Hvilken støtte kan du få?

Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, du typisk kan få på din uddannelse gennem SPS-ordningen. Det er ikke sikkert, at alle støtteformerne er relevante for dig. Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtteformen.

Studerende på universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser, kan efter behov få:

Afklaringsforløb og studiestøttetimer
Faglige støttetimer
Studiementortimer

Opkvalificering til din støttegiver eller studiementor

Hvis du får bevilget faglige støttetimer og/eller studiementortimer, kan din støttegiver eller studiementor få opkvalificering. Det betyder, at støttegiveren eller studiementoren kan få ny viden og sparring, så du bliver støttet bedst muligt i din uddannelse. 

Det vil fremgå af din bevilling fra styrelsen, hvis der er bevilget opkvalificering. Dit uddannelsessted tager sig af det praktiske i den forbindelse, så du skal ikke selv gøre noget.

Sådan søger du om SPS

Det er den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted, som søger om SPS til dig. Du skal derfor kontakte den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet, hvis du har behov for støtte til din uddannelse.

Se video og læs om, hvordan du søger SPS

Dokumentation

Du skal have dokumentation for din psykiske funktionsnedsættelse med første gang, du har en samtale med den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet.

Dokumentation for en psykisk funktionsnedsættelse kan fx være en udtalelse fra din egen læge, speciallæge eller psykiatrien, hvor der står, hvilken diagnose du har. Det skal fremgå, hvilken læge m.v., der har stillet din diagnose. Derudover kan dokumentationen bestå af en kognitiv eller psykologisk test eller vurdering, hvis du har fået foretaget det. 

Hvis du ikke har en diagnose, skal din psykiske funktionsnedsættelse være dokumenteret på anden vis. Det kan fx være gennem en henvisning til udredning i psykiatrien, en privatpraktiserende psykiater eller psykolog eller via en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 

Særlige krav til dokumentation ved psykiske funktionsnedsættelser

Har du fået SPS før – så har vi allerede din dokumentation

Hvis du tidligere har fået SPS for den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, behøver du ikke aflevere den samme dokumentation igen. 

Du kan sige til den SPS-ansvarlige på dit nye uddannelsessted, at du har fået SPS før, og at du allerede har afleveret dokumentation.