Studerende med en psykisk funktionsnedsættelse kan have behov for faglige støttetimer. Beskrivelsen gælder for universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelse.
Formålet med faglige støttetimer er at støtte den studerende i løbende at udvikle strategier, som understøtter den studerendes tilegnelse og anvendelse af faglig viden, den studerendes studieproces og selvstændighed.
En faglig støttegiver kan støtte studerende, der har behov for hjælp til at skabe fagligt overblik, struktur og planlægning i særligt komplekse eller specialiserede fag.
Den faglige støttegiver er typisk en underviser eller ph.d. på den studerendes uddannelsessted og rekrutteres i det relevante faglige miljø. Den faglige støttegiver er uddannet ud over kandidatniveau.
Forløbet tager udgangspunkt i opgavebeskrivelsen fra afklaringsforløbet.
Hvis støtten fx handler om at skrive større opgaver, som bachelorprojekt eller speciale, hvor der kan være behov for støtte til struktur, fagligt overblik og systematik, er det en god idé at benytte en underviser, der i forvejen er en del af den studerendes undervisnings-eller skriveforløb.
Forløb med faglig støttegiver har særligt fokus på at styrke og understøtte den studerendes faglige overblik og struktur og benytter strategier, der understøtter den studerendes kognitive evner i en faglig sammenhæng.
Det kan for eksempel være strategier, der hjælper den studerende til at få overblik i et særligt vanskeligt fag eller opbygning af planlægningsværktøjer, som den studerende kan bruge i en konkret skriveproces til inddeling af store projekter i mindre og dermed mere overskuelige delprojekter og arbejdsgange.
Forløb med faglig støttegiver kan være den primære støtte til den studerende, hvis både studiestøttegiver og studerende vurderer, at det er det mest hensigtsmæssige, på baggrund af de faglige krav og sammensætningen af fag.
Det er studiestøttegiverens ansvar at sikre, at der er klare mål for forløbet og at arrangere og indkalde til opstarts- og evalueringsmøder.
Forløbet med faglig støttegiver starter med et opstartsmøde mellem den studerende, den faglige støttegiver og studiestøttegiveren. Det er studiestøttegiveren, der er ansvarlig for at indkalde til og lede mødet.
På mødet afstemmes forventninger, og der fastsættes mål og delmål for forløbet. Studiestøttegiveren tager udgangspunkt i opgavebeskrivelsen fra afklaringsforløbet.
Faglige støttetimer kan gives sideløbende med andre støtteforløb, men kan også udgøre den primære støtte. Studiestøttegiveren og den studerende vurderer i fællesskab, hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Forløbet afsluttes med en evaluering af støtteforløbet på et møde mellem den faglige støttegiver, den studerende og studiestøttegiveren. På den baggrund udarbejder studiestøttegiveren en forløbsbeskrivelse med bidrag fra den faglige støttegiver.
Støttegivere, der giver støtte til studerende med en psykisk funktionsnedsættelse, har mulighed for at deltage i opkvalificering. Opkvalificering kan bestå af workshops (intro- eller temaworkshops) og supervision.
Læs om opkvalificering af støttegivere
Studerende med psykiske funktionsnedsættelser kan som udgangspunkt få op til 20 faglige støttetimer pr. halvår. En støttetime er 60 minutter. Inden for de 20 timer skal støttegiveren deltage i et opstartsmøde og et evalueringsmøde med studiestøttegiveren og den studerende.
Bevillingen gælder for et halvår ad gangen. Faglige støttetimer kan i mange tilfælde genbestilles hvert halve år, hvis behovet fortsat er til stede.
Faglige støttetimer kan bevilges til studerende med en psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med praktik som en del af uddannelsen.
Støtten kan fx bruges til at skabe struktur, planlægge arbejdsopgaver og håndtere kravene under praktikforløbet. Det kan blandt andet dreje sig om at få struktureret og planlagt tid til læsning af teori og udarbejdelse af afleveringsopgaver/praktikopgaver mm. Der kan også være behov for sparring om kommunikation, samarbejde og omgangsformer på praktikstedet.
Støtten tilpasses den enkelte studerendes behov og tilrettelægges i samarbejde mellem studiestøttegiveren, faglig støttegiver, praktikstedet og den studerende.
