Studerende med en psykisk funktionsnedsættelse på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse kan fx have brug for støttetimer.
Psykiske funktionsnedsættelser dækker blandt andet over udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, skizofreni, OCD, bipolar lidelse, depression og angst.
Studerende med psykiske funktionsnedsættelser kan blandt andet opleve udfordringer med:
Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, studerende med psykiske funktionsnedsættelser typisk kan få bevilget gennem SPS-ordningen. Styrelsen bevilger støtten på baggrund af en konkret vurdering af den studerendes udfordringer.
Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtteformen.
Faglige støttetimer
Studiementortimer
Når en studerende får bevilget faglige støttetimer eller studiementortimer, kan den faglige støttegiver eller studiementoren få opkvalificering. Nedenfor kan du læse om, hvordan du søger om opkvalificering.
Læs om indholdet af opkvalificering
Når du ansøger om SPS til en studerende med en psykisk funktionsnedsættelse, skal du beskrive de konkrete udfordringer, den studerende har i relation til uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige studiemæssige situationer, fx undervisning, forelæsninger, gruppearbejde, læsning af faglige tekster, opgaveskrivning og forberedelse.
Når du søger om faglige støttetimer, skal du beskrive, hvad timerne skal anvendes til. Vær opmærksom på, om det behov, støttetimerne skal dække, ligger inden for rammerne af SPS.
Når du søger faglige støttetimer og/eller studiementortimer til en studerende, skal du også ansøge om opkvalificering til den faglige støttegiver eller studiementoren.
Opkvalificeringen kan bestå af både workshops (introworkshop eller temaworkshop) og supervision.
Når der er bevilget både workshop og supervision, vil bevillingen bestå af to separate linjer:
Timer til faglig støttegivers/studiementors opkvalificering (6 timer):
Timerne dækker den faglige støttegiverens løn ved deltagelse i enten en introworkshop eller temaworkshop (3 timer) og supervision (3 timer). Timerne bevilges særskilt og trækkes ikke fra den studerendes bevilling af faglige støttetimer/studiementortimer.
Timer til støttegivers supervision (3 timer):
Timerne dækker udgiften til styrelsens leverandør, som afholder supervisionen. Du modtager en faktura direkte fra leverandøren.
Worksshops
Leverandøren, der afholder workshops, sender fakturaen direkte til styrelsen. Derfor fremgår timerne ikke af den studerendes bevilling.
Læs mere om indholdet af opkvalificering – introworkshop, temaworkshop og supervision
Når du søger om støtte til en studerende med en psykisk funktionsnedsættelse i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for den studerendes funktionsnedsættelse. Du skal kun vedhæfte dokumentation for funktionsnedsættelsen, hvis vi ikke tidligere har modtaget den relevante dokumentation. Hvis der er sket ændringer i den studerendes funktionsnedsættelse, skal du vedhæfte fornyet aktuel lægefaglig dokumentation.
Dokumentationen skal beskrive den aktuelle tilstand. Hvis den studerendes tilstand er kronisk, behøver dokumentationen ikke at være udarbejdet for nyligt.
Dokumentation for psykiske funktionsnedsættelser består typisk af dokumentation fra egen læge, speciallæge eller psykiatrien, hvor diagnosen fremgår. Derudover kan dokumentation bestå af kognitive eller psykologiske tests eller vurderinger, hvis den studerende har fået foretaget det.
Hvis den studerende ikke har en diagnose, skal den psykiske funktionsnedsættelse være dokumenteret på anden vis. Det kan fx være gennem en henvisning til udredning i psykiatrien, hos en privatpraktiserende psykiater eller psykolog, eller via en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Dokumentationen skal indeholde den studerendes navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Psykologer kan stille psykiske diagnoser, hvis de har de fornødne kvalifikationer. Det kan fx være specialpsykologer eller specialister i fx psykopatologisk udredning eller klinisk neuropsykologi.
Dokumentation fra en psykolog bør indeholde en beskrivelse af den studerendes symptombillede, herunder en beskrivelse af, hvilke funktioner som er nedsat. Hvis den studerende har fået foretaget diagnostiske interviews, udredninger eller kognitive tests, eksempelvis WISC/WAIS, bør disse vedhæftes.
I forbindelse med angst, depression, belastningsreaktion eller stress er det vigtigt, at dokumentationen dækker den studerendes aktuelle psykiske tilstand.
En udtalelse fra psykolog eller en erklæring fra læge, hvor det aktuelle symptombillede er beskrevet, kan vedhæftes som dokumentation. Dokumentationen må ikke være mere end et år gammel.
Dokumentationen kan også være en henvisning fra lægen til psykologbehandling. Det skal fremgå af henvisningen, hvorfor den studerende er henvist til psykologbehandling. Henvisningen må ikke være mere end et år gammel.
En henvisning til psykiatrien eller speciallæge med henblik på udredning kan bruges som midlertidig dokumentation. Henvisningen må ikke være mere end et år gammel.
Hvis henvisningen til psykiatrien eller speciallæge er mere end et år gammel, kan udredningsdato bruges som midlertidig dokumentation for den studerendes funktionsnedsættelse.
Den studerende kan finde henvisninger og aftaler på sundhed.dk. Aktuelle henvisninger findes under punktet ’Henvisninger’. Aftaler findes under punktet ’Aftaler’ eller den studerende kan henvende sig til udredningsstedet.
Hvis den studerende har fået SPS på baggrund af den samme funktionsnedsættelse på et andet uddannelsessted, findes denne dokumentation allerede i vores system.
Du har ikke adgang til at se dokumentation, som et andet uddannelsessted har vedhæftet i SPSA. Du kan i stedet spørge den studerenede, om dokumentationen er afleveret i forbindelse med en tidligere SPS-ansøgning. Hvis det er tilfældet, og dokumentationen stadig er aktuel, behøver du ikke at vedhæfte den igen.
