Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse og går på en ungdomsuddannelse, kan du have brug for støttetimer.
En psykisk funktionsnedsættelse kan fx være en udviklingsforstyrrelse som ADHD eller autisme, skizofreni, OCD, bipolar lidelse, depression eller angst.
Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse, kan det give dig nogle udfordringer på uddannelsen. Du har måske svært ved at koncentrere dig, når du skal læse og skrive, eller du kan have svært ved at huske det, du har læst. Det kan også være, at du har svært ved at planlægge din læsning, strukturere din hverdag på uddannelsen og aflevere dine opgaver til tiden.
Du kan også have udfordringer med:
Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, du typisk kan få på din uddannelse gennem SPS-ordningen. Det er ikke sikkert, at alle støtteformerne er relevante for dig.
Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtteformen.
Studiestøttetimer
Støttepersontimer
Når du går i en ASF-klasse, er undervisningen tilrettelagt, så der tages højde for de vanskeligheder, du kan have som følge af din autismespektrumforstyrrelse (ASF). Som en del af ASF-klassen kan der også være ekstra støtte. Din skole modtager et særligt tilskud til dette tilbud.
Skolen kan derfor ikke også søge om SPS på baggrund af din ASF, fordi skolen allerede får tilskud til den støtte og de særlige rammer i ASF-klassen.
Hvis du har en anden funktionsnedsættelse ud over din ASF, fx ordblindhed, kan skolen søge om SPS på baggrund af denne, hvis du har behov for støtte.
Det er den SPS-ansvarlige på skolen, som søger om SPS til dig. Du skal derfor kontakte den SPS-ansvarlige på skolen, hvis du har behov for støtte til din uddannelse.
Se video og læs om, hvordan du søger SPS
Du skal have dokumentation for din psykiske funktionsnedsættelse med første gang, du har en samtale med den SPS-ansvarlige på skolen.
Dokumentation for en psykisk funktionsnedsættelse kan fx være en udtalelse fra din egen læge, speciallæge eller psykiatrien, hvor der står, hvilken diagnose du har. Derudover kan dokumentationen bestå af en kognitiv eller psykologisk test eller vurdering, hvis du har fået foretaget det.
Hvis du ikke har en diagnose, skal din psykiske funktionsnedsættelse være dokumenteret på anden vis. Det kan fx være gennem en henvisning til udredning i psykiatrien, hos en privatpraktiserende psykiater eller en psykolog, eller via en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Den SPS-ansvarlige på din skole kan vejlede dig i forhold til dokumentation.
Hvis du tidligere har fået SPS for den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, behøver du ikke aflevere den samme dokumentation igen.
Du kan sige til den SPS-ansvarlige på din nye skole, at du har fået SPS før, og at du allerede har afleveret dokumentation.
