Elever og kursister med en psykisk funktionsnedsættelse kan have behov for studiestøttetimer. Beskrivelsen gælder for ungdomsuddannelser og VEU.
Formålet med studiestøttetimer er at støtte eleven eller kursisten i løbende at udvikle strategier, der understøtter læring, faglige udvikling og selvstændighed i uddannelsen.
Studiestøttetimer varetages af uddannelsesstedet og skal gives af en person med relevante kompetencer. Det er uddannelsesstedet, som vurderer, om en person har de relevante kompetencer. Det kan både være en underviser eller en ekstern person med kendskab til uddannelsens indhold, rammer og forventninger samt de uddannelsesmæssige udfordringer, der kan opstå for elever og kursister med en psykisk funktionsnedsættelse.
Støttegiveren skal bidrage til udviklingen af strategier, der tager højde for den enkelte elev eller kursists konkrete udfordringer i uddannelsen som følge af funktionsnedsættelsen. Det er uddannelsesstedets ansvar at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske støtte.
Studiestøtten kan bl.a. bruges til at arbejde med:
Studiestøttetimerne skal tage udgangspunkt i den konkrete uddannelsesmæssige kontekst. Støtten skal kompensere for de udfordringer, der følger af funktionsnedsættelsen, og må ikke bruges til at kompensere for manglende faglige forudsætninger. Støtten må heller ikke have karakter af terapi eller behandling.
Støtteforløbet tilpasses løbende elevens konkrete uddannelsesmæssige situation og de behov, der opstår igennem støtteforløbet. Studiestøttetimerne foregår som udgangspunkt som en-til-en-støtte mellem eleven eller kursisten og støttegiveren.
Hvis eleven ønsker det og har gavn af det, kan en del af støtten tilrettelægges som støtte i undervisningen eller på et SPS-hold sammen med andre elever med lignende støttebehov.
Det skal fremgå af forløbsbeskrivelsen, hvis en del af studiestøttetimerne er afholdt i undervisningen eller på hold.
Hvis eleven ønsker det og har gavn af at modtage støtte virtuelt, kan en del af studiestøttetimerne gennemføres virtuelt.
Skolen skal sikre, at den platform, der bruges til virtuelle møder, er en sikker forbindelse.
Støtten kan spænde bredt, så længe formålet er at kompensere eleven for de vanskeligheder, eleven oplever i uddannelsen på grund af funktionsnedsættelsen.
Eksempler på støtte med et kognitivt fokus
Eksempler på støtte med et følelsesmæssigt fokus
Eksempler på støtte med et socialt fokus
Støttegiveren og eleven eller kursisten skal anvende styrelsens forløbsbeskrivelse til at sætte rammerne for støtteforløbet. Forløbsbeskrivelsen er et pædagogisk redskab, som bl.a. understøtter planlægning og opfølgning på støtteforløbet.
Støtteforløbet indledes med at afklare eleven eller kursistens udfordringer og ressourcer i den uddannelsesmæssige kontekst, sætte mål og lave konkrete aftaler for støtteforløbet.
Elever med psykiske funktionsnedsættelser kan som udgangspunkt få op til 100 studiestøttetimer pr. halvår. En støttetime er 60 minutter.
Bevillingen gælder for et halvår ad gangen. Studiestøttetimerne kan i mange tilfælde genbestilles hvert halve år, hvis behovet fortsat er til stede. Der kan højest genbestilles 50 studiestøttetimer pr. halvår.
Uddannelsesstedet kan søge om studiestøttetimer til elever med en psykisk funktionsnedsættelse til brug i oplæringsperioden.
Studiestøtte i oplæringsforløb kan bl.a. bruges til at arbejde med:
Behovene varierer alt efter uddannelse og oplæringsvirksomhed. Uddannelsessted, oplæringsvirksomhed og eleven aftaler i fællesskab, hvordan støtten tilrettelægges, så den passer til behovene og de konkrete rammer for støtten.
Støtte i oplæringsperioden kan gives af en medarbejder på oplæringsstedet eller af en støttegiver fra uddannelsesstedet med de rette kompetencer. Uddannelsesstedet vurderer, hvem der bedst kan give støtten, så den kompenserer for elevens udfordringer. Studiestøttetimerne kan også deles mellem en støttegiver fra uddannelsesstedet og en medarbejder på oplæringsvirksomheden.