Hvis du har et bevægelseshandicap, og går på FGU, kan du fx have brug for ergonomiske hjælpemidler, praktisk hjælp eller sekretærhjælp.
Et bevægelseshandicap kan være medfødt eller opstå senere i livet. Det kan fx være en ryglidelse (som diskusprolaps eller skoliose), muskelsvind, gigt, cerebral parese eller sclerose.
Hvis du har et bevægelseshandicap, kan det give dig udfordringer på uddannelsen. Som kørestolsbruger, kan du fx have brug for hjælp til at komme rundt på skolen. Hvis du har en ryglidelse, kan du have brug for en ergonomisk stol, så du kan variere dine arbejdsstillinger.
Du kan bl.a. opleve udfordringer med:
Her kan du se eksempler på den støtte, du kan få på din uddannelse gennem SPS-ordningen. Ikke alle former for støtte vil være relevant for dig – det afhænger af din situation.
Du kan efter behov få:
Når du har et bevægelseshandicap, kan du også have behov for andre former for støtte end dem, der er nævnt ovenfor.
På FGU får du undervisning i et miljø, hvor der er fokus på, at alle elever skal føle sig trygge og få den støtte, de har brug for. Hvis du har brug for ekstra hjælp i undervisningen, er det skolen, der sørger for, at du får den støtte, du har brug for.
Hvis du går på egu-sporet i FGU og skal i virksomhedspraktik, kan du få støttetimer gennem SPS-ordningen, hvis du har brug for støtte. Støttetimerne kan kun gives i den periode, hvor du er i praktik.
Det er den SPS-ansvarlige på din skole, som søger om SPS til dig. Du skal derfor kontakte den SPS-ansvarlige på skolen, hvis du har behov for støtte til din uddannelse.
Se video og læs om, hvordan du søger SPS
Hvis du tidligere har fået hjælpemidler gennem SPS-ordningen, kan de flyttes med over til din FGU. Tal med den SPS-ansvarlige på skolen, som kan hjælpe dig med at få overflyttet hjælpemidlerne.
Du skal have dokumentation for dit bevægelseshandicap med første gang, du har en samtale med den SPS-ansvarlige på skolen.
Dokumentation for et bevægelseshandicap kan fx være en udtalelse fra din egen læge, speciallæge eller hospital, hvor der står, hvilken funktionsnedsættelse du har.
Det er vigtigt, at din aktuelle tilstand og de vanskeligheder, du søger støtte til, fremgår af dokumentationen.
Dokumentationen skal indeholde dit navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Hvis du tidligere har fået SPS for den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, behøver du ikke aflevere den samme dokumentation igen.
Du kan sige til den SPS-ansvarlige på din nye skole, at du har fået SPS før, og at du allerede har afleveret dokumentation.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet