Hvis du har en neurologisk funktionsnedsættelse, og går på en videregående uddannelse, kan du for fx have brug for studiestøttetimer, hjælpemidler samt behov for at få dine bøger læst op.
En neurologisk funktionsnedsættelse kan fx være en hjerneskade, epilepsi, senfølger efter hjernerystelse, Cerebral Parese, kronisk migræne og kronisk hovedpine.
Hvis du har en neurologisk funktionsnedsættelse, kan det give dig nogle udfordringer på uddannelsen. Du har måske svært ved at koncentrere dig, når du skal læse og skrive, eller du kan have svært ved at huske det, du har læst. Det kan også være, at du har svært ved at planlægge din læsning og aflevere dine opgaver til tiden.
Du kan også have udfordringer med:
Hvis din neurologiske funktionsnedsættelse giver dig synsvanskeligheder, kan du have behov for hjælpemidler. Synsvanskeligheder kan fx være samsynsproblemer eller kraftig lysfølsomhed på grund af senfølger efter hjernerystelse. For at afklare, hvilke hjælpemidler du har brug for, kan dit uddannelsessted søge om en hjælpemiddelafprøvning hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) til dig.
I forbindelse med afklaringen kan du få vejledning i forskellige hjælpemidler og du kan afprøve, hvilke hjælpemidler, der bedst hjælper dig. Når afklaringen er afsluttet, skal dit uddannelsessted søge om at få de anbefalede hjælpemidlerne bevilget til dig. Det vil fremgå af afklaringsrapporten fra IBOS, hvilke hjælpemidler de anbefaler.
Dit uddannelsessted kan søge om hjælpemidler uden først at søge om en afklaring, hvis du allerede har dokumentation, der beskriver dit støttebehov.
Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, du typisk kan få på din uddannelse gennem SPS-ordningen. Det er ikke sikkert, at alle støtteformerne er relevante for dig. Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtten.
På alle videregående uddannelser kan du efter behov få:
Hjælpemiddelafprøvning
Studiematerialer fra Nota
IntoWords
Hjælpemidler
På erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og professionsmasteruddannelsen kan du efter behov få:
Studiestøttetimer
Studiementortimer
På universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser kan du efter behov få:
Afklaringsforløb og studiestøttetimer (afklaringsforløb udgår pr. 1. januar 2027)
Faglige støttetimer (udgår pr. 1. januar 2027)
Studiementortimer
Fra 1. januar 2027 sker der ændringer i støtteformerne til studerende med neurologiske funktionsnedsættelser på universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser.
Universiteter og videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal fremover selv tilrettelægge og levere studiestøttetimer efter samme model som på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og professionsmasteruddannelser. For sidstnævnte uddannelser fortsætter støtten som hidtil.
Læs om ændringerne for universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser i nyhed af 28. august 2026
Hvis du får bevilget studiestøttetimer og/eller studiementortimer, kan din støttegiver få opkvalificering. Det betyder, at støttegiveren kan få ny viden og sparring, så du bliver støttet bedst muligt i din uddannelse.
Det vil fremgå af din bevilling fra styrelsen, hvis der er bevilget opkvalificering. Dit uddannelsessted tager sig af det praktiske i den forbindelse, så du skal ikke selv gøre noget.
Det er den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted, som søger om SPS til dig. Du skal derfor kontakte den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet, hvis du har behov for støtte til din uddannelse.
Se video og læs om, hvordan du søger SPS
Hvis du tidligere har fået hjælpemidler gennem SPS-ordningen, kan de flyttes med over til din videregående uddannelse. Tal med den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted, som kan hjælpe dig med at få overflyttet hjælpemidlerne.
Du skal have dokumentation for din neurologiske funktionsnedsættelse med første gang, du har en samtale med den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet.
Dokumentation for en neurologisk funktionsnedsættelse kan for eksempel være en udtalelse fra din egen læge, speciallæge eller hospital, hvor der står, hvilken diagnose du har. Derudover kan dokumentationen som supplement bestå af en neuropsykologisk test eller vurdering, hvis du har fået foretaget det.
Det er vigtigt, at dokumentationen viser, hvordan du har det lige nu. Hvis du har en neurologisk funktionsnedsættelse, som ikke forsvinder (for eksempel en hjerneskade eller cerebral parese), behøver dokumentationen ikke at være ny – så længe den stadig passer til, hvordan du har det nu.