Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, og går på en videregående uddannelse, kan du fx have behov for støttetimer eller hjælpemidler.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx være kræft, Morbus Crohn, nyresygdomme, endometriose, cystisk fibrose eller gigt.
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, kan det give dig udfordringer på uddannelsen. Din sygdom kan give dig kroniske smerter eller du kan have svært ved at huske eller koncentrere dig på grund af følgevirkninger af en behandling (fx kemoterapi). Andre oplever, at deres sygdom giver problemer med synet eller at sygdommen gør det svært at bevæge sig og bruge kroppen i undervisningen.
Du kan opleve udfordringer med:
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, kan du have behov for støtte på din uddannelse. Hvilken støtte du kan få, kommer an på, hvad du har svært ved på din uddannelse på grund af din sygdom.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx medføre fysiske begrænsninger, påvirke synet eller give vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik. Sygdommen kan også medføre andre former for funktionsnedsættelser afhængigt af, hvordan den påvirker dig.
Hvis din sygdom fx medfører nedsat bevægelighed, kan du have behov for støtte som ved bevægelseshandicap. Hvis sygdommen påvirker dit syn, kan du have behov for støtte som ved synshandicap. Hvilken støtte der er relevant for dig, afhænger af dine konkrete vanskeligheder.
Læs om dine muligheder for at få støtte ved forskellige funktionsnedsættelser
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, kan du have perioder med fravær. Støttetimer kan dog ikke bruges til at gennemgå pensum, som du går glip af på grund af fravær.
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært for dig at deltage i undervisningen, fx fordi du har nedsat bevægelighed, smerter eller nedsat funktion i hænder, arme, ryg eller led, kan det betyde, at du har et bevægelseshandicap.
Et bevægelseshandicap kan betyde, at du har behov for hjælpemidler for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Du kan fx have behov for ergonomiske hjælpemidler.
Du kan læse mere om dine muligheder for støtte på siden om bevægelseshandicap
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, som medfører et synshandicap, som gør det svært for dig at læse eller se det, der foregår i undervisningen, kan det betyde, at du har et synshandicap.
Et synshandicap kan betyde, at du har behov for støtte for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Du kan fx have behov for oplæsning af bøger, et skærmfilter eller en lampe med mulighed for særlig tilpasning af lysstyrken.
Du kan læse mere om dine muligheder for støtte på siden om synshandicap
Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært for dig at koncentrere dig, huske, skabe overblik eller strukturere dit arbejde på studiet, kan det betyde, at du har neurologiske vanskeligheder.
Neurologiske vanskeligheder kan betyde, at du har behov for støttetimer for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Det kan fx være støtte til struktur, planlægning og overblik.
Du kan læse mere om dine muligheder for støtte på siden om neurologiske funktionsnedsættelser
Det er den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted, som søger om SPS til dig. Du skal derfor kontakte den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet, hvis du har behov for støtte til din uddannelse.
Se video og læs om, hvordan du søger SPS
Hvis du tidligere har fået hjælpemidler gennem SPS-ordningen, kan de flyttes med over til din videregående uddannelse. Tal med den SPS-ansvarlige på uddannelsen, som kan hjælpe dig med at få overflyttet hjælpemidlerne.
Du skal have dokumentation for din kroniske eller langvarige sygdom med første gang, du har en samtale med den SPS-ansvarlige på skolen.
Dokumentation for en kronisk eller langvarig sygdom består typisk af en udtalelse eller journal fra din egen læge, speciallæge eller hospital.
Det er vigtigt, at din aktuelle tilstand og de vanskeligheder, du søger støtte til, fremgår af dokumentationen.
Dokumentationen skal indeholde dit navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Hvis du tidligere har fået SPS for den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, behøver du ikke aflevere den samme dokumentation igen.
Du kan sige til den SPS-ansvarlige på dit nye uddannelsessted, at du har fået SPS før, og at du allerede har afleveret dokumentation.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
