Mange uddannelsessteder holder sommerferie i juli. Derfor sender Atea som udgangspunkt ikke computere ud i uge 27, 28, 29 og 30.
Da mange uddannelsessteder holder lukket i juli på grund af sommerferie, sender Atea ikke computere ud i denne periode. Computere, der normalt skulle være sendt ud i løbet af juli, bliver først sendt i uge 31.
Uddannelsesstedet modtager først fakturaen fra Atea, når computeren er sendt.
Hvis en elev eller studerende har fået bevilget en computer og har brug for den i juli, kan du kontakte Ateas Servicedesk på telefon 7021 1286. Atea sørger herefter for at sende computeren til uddannelsesstedet hurtigst muligt.
Sørg for, at der er en medarbejder til stede på uddannelsesstedet, som kan modtage computeren. Hvis computeren ikke kan leveres, bliver den sendt retur til Atea.
Atea reparerer computere i hele juli. Før du sender en computer til reparation, skal du kontakte Ateas Servicedesk på telefon 7021 1286.
Sørg for, at der er en medarbejder til stede på uddannelsesstedet, som kan modtage computeren, når den bliver sendt retur efter reparation.