Nyt om sprog- og talevanskeligheder

Nu kan du læse om SPS til elever og studerende med sprog- og talevanskeligheder på spsu.dk. Sprog- og talevanskeligheder kan fx være sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder) eller stammen.

De nye tekster beskriver, hvilke udfordringer elever og studerende med sprog- og talevanskeligheder kan opleve i forbindelse med deres uddannelse. Det er forskelligt, hvordan vanskelighederne kommer til udtryk – fx i forhold til:

  • at forstå og anvende sprog i en faglig kontekst
  • at formulere komplekse og sammenhængende sætninger
  • at anvende fagudtryk og begreber
  • at gøre sig forståelig i mundtlig formidling

Du kan søge om studiestøttetimer til elever på ungdomsuddannelser, VEU samt til egu-elever i virksomhedspraktik. Studerende på videregående uddannelser kan få bevilget faglige støttetimer.

Find det nye indhold på spsu.dk

Du finder det nye indhold på siderne for ’SPS-ansvarlige’ og ’Elever og studerende’. Når du har valgt indgangen for enten ’SPS-ansvarlige’ eller ’Elever og studerende’, skal du vælge dit uddannelsesområde (fx ungdomsuddannelser) og herefter vælge funktionsnedsættelsen sprog- og talevanskeligheder. Her finder du også information om ansøgningsprocedure samt retningslinjer for dokumentation.

Gå til oversigten over uddannelsesområder for SPS-ansvarlige

Gå til oversigten over uddannelsesområder for elever og studerende

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    sps@stukuvm.dk

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12