Nu kan du søge om studiestøttetimer med automatisk tildeling til elever og studerende, som er testet entydigt ordblinde med Ordblindetesten, og som ikke i forvejen har en bevilling på studiestøttetimer. Den nye ordning gælder på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og VEU.
Det har indtil nu været muligt at søge om IntoWords, instruktionstimer og studiematerialer fra Nota (Det Kgl. Biblioteks Nota-service) med automatisk tildeling. Vi udvider nu ordningen, så du fremover også kan søge om studiestøttetimer med automatisk tildeling.
Du kan søge om studiestøttetimer med automatisk tildeling til elever og studerende, som er testet entydigt ordblinde med Ordblindetesten.
Læs om automatisk tildeling (spsu.dk)
Læs om Ordblindetesten (spsu.dk)
Når du søger om studiestøttetimer med automatisk tildeling, skal du oprette en ansøgning og vælge den produktpakke, der hedder ’Studiestøttetimer’. Du skal vælge funktionsnedsættelsen ’Læse-skrivevanskeligheder’ og støtteformen ’Støttetimer’.
På ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser (VEU) er ansøgningen og den efterfølgende bevilling på 40 timer, mens den på videregående uddannelser er på 20 timer. Det er ikke muligt at justere på antallet af timer i ansøgningen. Hvis du ønsker at ansøge om et andet antal timer, skal du oprette en ansøgning, som går til manuel sagsbehandling.
Find vejledning til, hvordan du opretter en ansøgning i SPSA (spsu.dk)
Oplever du, at du ikke kan se og vælge produktpakken, skyldes det, at det ikke er muligt at søge om studiestøttetimer med automatisk tildeling til eleven eller den studerende.
Du kan ikke søge om studiestøttetimer med automatisk tildeling, hvis eleven eller den studerende allerede er bevilget studiestøttetimer til det igangværende uddannelsesforløb. Her skal du i stedet genbestille studiestøttetimerne til det aktuelle halvår eller søge om ekstra studiestøttetimer i en ansøgning, som går til manuel sagsbehandling.
Når vi giver en bevilling på studiestøttetimer med automatisk tildeling, har bevillingen mulighed for genbestilling. Det vil sige, at du i den resterende periode af uddannelsesforløbet kan genbestille studiestøttetimerne forud for et halvårs begyndelse. Vi åbner for genbestillinger henholdsvis den 1. maj og den 1. november.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12
Teknisk support til SPSA
Styrelsen for It og Læring
+45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12