For at lette administrationen på uddannelsesstederne bliver juli måned en del af bevillingerne for første halvår. Ændringen medfører ingen ændringer i bevillingsstørrelser eller forventninger til uddannelsessteder og leverandører i forhold til at levere støtte.
Når du fremover søger om SPS til første halvår, vil juli måned være inkluderet i bevillingen. Det betyder, at bevillinger til foråret vil være gældende til 31. juli. Disse bevillinger har tidligere været gældende til 30. juni.
Styrelsen indfører ændringen for at sikre, at uddannelsesstederne ikke skal oprette særskilte ansøgninger om støtte i juli til elever og studerende, som har behov for støtte grundet undervisning eller eksaminer i juli. Disse elever og studerende kan således fortsætte deres støtte uden ophold.
Ændringen medfører ingen ændringer i styrelsens forventninger til leverandører og uddannelsessteder i forhold til at levere støtte. Der vil heller ikke ske ændringer i det antal timer, vi bevilger, idet det kun er et mindre antal elever og studerende, der har behov for støtte i juli. Hvis en elev eller studerende har behov for flere timer, end vi har bevilget, skal uddannelsesstedet som altid oprette en ansøgning om supplerende timer.
Læs mere om støtte i juli under afsnittet 'Bevillingsperioder' (spsu.dk)
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12
Teknisk support til SPSA
Styrelsen for It og Læring
+45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12