Ny oversigt over bevillinger og bestillinger

SPSA er blevet opdateret med en ny oversigt over bevillinger og tilhørende bestillinger. Den nye bevillingsliste giver dig et bedre overblik over de bevillinger, bestillinger og genbestillinger, som er knyttet til eleven eller den studerende.

SPSA er blevet opdateret i dag. Med opdateringen af SPSA er der kommet en ny oversigt, som giver dig et bedre overblik over de bevillinger og bestillinger, som er knyttet til din institutions elever eller studerende.

Den nye oversigt finder du på elev-/studerendesiden under fanen ’Bevillingsliste’. 

Med den nye oversigt kan du i den hvide bevillingslinje se, om støtten er sat op til genbestilling og for hvor lang en periode. Når du klikker på den sorte pil ud for bevillingen, folder en bestillingsliste sig ud. I de grå bestillingslinjer kan du se informationer på bestillingsniveau. Bestillingslinjerne viser, hvordan den overordnede bevilling er udnyttet. Du kan blandt andet se støttestart dato og støtteslut dato for den enkelte bestilling eller genbestilling, antal enheder og leverandør.

Sådan opretter du en bestilling fra bevillingslisten

Klik på fanen ’Bevillingsliste’ på elev-/studerendesiden. Klik på boksen til venstre på bevillingslinjen. Hvis støtten er klar til bestilling eller genbestilling, vil knappen ’Opret bestilling’ eller ’Genbestil produkt’ blive aktiv, og du kan bestille støtten.

Du har fortsat adgang til de faner og overblik, du er vant til.

Vi har udarbejdet en ny midlertidig vejledning til den nye bevillingsoversigt. Vores øvrige vejledninger vil blive opdateret hurtigst muligt. 

Læs vejledningen til, hvordan du bruger den nye bevillingsliste i SPSA (spsu.dk) 

Vi vil i den kommende tid indsamle tilbagemeldinger fra udvalgte uddannelsessteder med henblik på at udvikle og optimere oversigten, så den bliver så brugbar som muligt.

 

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12

     

    Teknisk support til SPSA

    Styrelsen for It og Læring

    Opret supportsag

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12