Fristen for at oprette ansøgninger om personlig assistance på frie grundskoler er forlænget til den 15. april

Vi har tidligere meldt ud, at der var problemer med at oprette ansøgninger om personlig assistance i SPSA. Problemet er løst, og du kan nu oprette ansøgninger om personlig assistance. Vi har samtidig forlænget fristen, så du kan ansøge helt frem til den 15. april.

I nyheden den 5. marts skrev vi, at det på grund af en datofejl i SPSA ikke var muligt for frie grundskoler at oprette ansøgninger om personlig assistance endnu. Datofejlen er løst, og du kan nu oprette ansøgninger om personlig assistance for skoleåret 24/25.

Læs nyheden af 5. marts (spsu.dk)

Fristen er forlænget til 15. april

Fristen for at oprette ansøgninger om personlig assistance for det kommende skoleår er almindeligvis fastsat til den 1. april. Grundet fejlen i SPSA har vi i år valgt at forlænge fristen til den 15. april. 

Vær opmærksom på, at ansøgningen om personlig assistance først bliver sendt til styrelsen, når forældremyndighedsindehaver/værge har godkendt samtykkeerklæringen, som bliver sendt fra SPSA med Digital Post. Det betyder, at samtykket skal være godkendt senest den 15. april. 

Bemærk, at vejledningen til, hvordan du opretter en ansøgning om personlig assistance har fået et nyt format, og er blevet opdateret med nye skærmbilleder.

Læs vejledningen til, hvordan du opretter en ansøgning om personlig assistance på frie grundskoler og frie kostskoler i SPSA (spsu.dk)

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12

     

    Teknisk support til SPSA

    Styrelsen for It og Læring

    Opret supportsag

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12