Ny håndbog til støttegivere på ungdomsuddannelser

Ny håndbog giver en introduktion til SPS, diagnoser og praktiske samtaleredskaber til støttegivere for elever med psykiske funktionsnedsættelser på ungdomsuddannelser. 

Ny praksisnær håndbog til støttegivere på ungdomsuddannelserne

En ny håndbog er nu tilgængelig for alle med interesse i specialpædagogisk støtte og rollen som støttegiver for elever med psykiske funktionsnedsættelser.

Håndbogen er skrevet af organisationen Raido og henvender sig både til nye og erfarne støttegivere, der er interesserede i viden om diagnoser eller praktiske dialogredskaber til samtalen mellem elev og støttegiver.

I håndbogen bruges ´mentor´ som en samlet betegnelse for de fagpersoner, der arbejder med at støtte elever med psykiske funktionsnedsættelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ´mentor´ ikke er en specifik støtteform inden for SPS-ordningen til elever på ungdomsuddannelser. Til denne målgruppe kan du ansøge om timer til støtteperson og studiestøttetimer.

Alle spørgsmål vedrørende håndbogen kan rettes til Raido.

Læs mere og download SPS-mentorhåndbogen på Raidos hjemmeside (raido.org) 

Kontakt