Alle ansøgninger bliver overført fra SPS2005 til SPSA - du skal ikke oprette nye ansøgninger. Ansøgninger, som mangler fyldestgørende dokumentation, bliver returneret til uddannelsesstedet i SPSA. Du kan ikke vedhæfte yderligere bilag, før vi har returneret ansøgningen til dig.
Når vi sagsbehandler ansøgninger, må vi i mange tilfælde bede om yderligere dokumentation eller en uddybende beskrivelse af eleven eller den studerendes funktionsnedsættelse eller støttebehov. I SPSA bliver det muligt at kommunikere direkte i systemet, og du vil derfor ikke længere modtage mails fra os i forbindelse med sagsbehandlingen.
Det kan ske, at du har oprettet en ansøgning i SPS2005, som ikke er blevet behandlet, inden vi overgår til SPSA. Hvis ansøgningen ikke er behandlet inden SPS2005 lukker, kan det skyldes, at vi ikke er nået til ansøgningen endnu. I dette tilfælde vil ansøgningen blive overført til SPSA og behandlet hurtigst muligt.
En anden situation kan være, at vi har efterspurgt yderligere dokumentation, som du ikke har nået at vedhæfte i SPS2005. I dette tilfælde skal vi returnere ansøgningen til dig i SPSA, før du kan vedhæfte ny dokumentation. Vi sender ansøgningerne retur til dig i SPSA hurtigst muligt. Når en ansøgning bliver returneret til dig, skal du vedhæfte den efterspurgte dokumentation i SPSA. Herefter skal du sende ansøgningen tilbage til os.
Du kan læse mere om de konkrete arbejdsgange i de vejledninger, vi lægger på spsu.dk hurtigst muligt.
I øjeblikket foregår vores kommunikation om ansøgninger via sikker mail. Når vi overgår til SPSA, kan vi kommunikere med dig direkte i systemet.
Du kan også skrive til os om konkrete ansøgninger i SPSA. Det gør du ved at skrive en kommentar i ansøgningen. Du kan skrive en kommentar, uanset om ansøgningen ligger til behandling hos os eller er returneret til dig. I kommentaren kan du for eksempel bede om, at vi returnerer en sag til dig, fordi du har glemt at vedhæfte et bilag.
Du kan læse mere om de konkrete arbejdsgange i de vejledninger, vi lægger på spsu.dk hurtigst muligt.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12
Teknisk support til SPSA
Styrelsen for It og Læring
+45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12