Vi modtager i øjeblikket rigtig mange ansøgninger om SPS. Du kan hjælpe os til hurtig sagsbehandling, hvis du sørger for at vedhæfte den rigtige dokumentation i SPS2005. Læs i denne nyhed, hvad det er vigtigt at huske.
På siden for SPS-ansvarlige kan du følge med i, hvilken uge vi er i gang med at sagsbehandle (se den røde fane øverst på siden).
Når du ansøger om IntoWords til en ordblind elev, skal du vedhæfte elevens Ordblindetest i SPS2005.
Når du ansøger om en computer til en ordblind elev, skal du både vedhæfte elevens Ordblindetest og en underskrevet it-blanket i SPS2005. Hvis eleven er under 18 år, skal forældrene underskrive it-blanketten.
Bemærk, at du skal anvende den blanket, der hedder ”it-blanket”. Vi accepterer ikke længere den gamle blanket, der hed ´It-startpakkeerklæring´.
På it-blanketten skal du huske at oplyse, om skolen stiller Office-pakken til rådighed. Vi bevilger kun Office-pakken, hvis eleven ikke har adgang via uddannelsesstedet.
Find it-blanketten under blanketter på tværs af uddannelser
Når du opretter en ansøgning om studiestøttetimer til en elev, som ikke tidligere har fået studiestøtte, skal du vedhæfte dokumentation for elevens funktionsnedsættelse.
Når det drejer sig om en ordblind elev, skal du vedhæfte elevens Ordblindetest. For elever med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser, skal du vedhæfte lægelig dokumentation fra elevens læge, speciallæge eller sygehus.
Det skal fremgå af ansøgningen, hvad studiestøttetimerne skal anvendes til.
Når du ansøger med automatisk tildeling, får eleven en bevilling med det samme.
Hvis eleven er testet med Ordblindetesten, har scoret i rød kategori (ordblind) og har en ordforrådsscore på minimum 11, kan du ansøge om IntoWords med automatisk tildeling. Vi bevilger 6 instruktionstimer og studiematerialer fra Nota sammen med IntoWords.
Du skal vedhæfte Ordblindetesten i SPS2005, når du ansøger om IntoWords.
Du skal genansøge om studiestøttetimer med automatisk tildeling.
I ansøgningsbilledet i SPS2005 kan du se, hvilke former for støtte du kan søge med automatisk tildeling til den enkelte elev. Når du ansøger om studiestøttetimer med automatisk tildeling, får eleven en bevilling med det samme, og støtten kan sættes i gang hurtigere.
Læs mere om ansøgning med automatisk tildeling
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid:
Tirsdag og torsdag kl. 9 -12