Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemført tilsyn med for sent aflyst tegnsprogstolkning.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har pligt til at foretage tilsyn med administrationen og kvaliteten af de specialpædagogiske støtteordninger.
Som en del af tilsynsplanen for 2022 har styrelsen foretaget tilsyn med uddannelsesstedernes håndtering af for sent aflyst tegnsprogstolkning.
Formålet med tilsynet var at belyse omfanget af tolkeopgaver, som bliver aflyst kort tid inden undervisningen, og øge uddannelsesstedernes opmærksomhed på problematikken. Tilsynet skal dermed understøtte, at andelen af sene aflysninger begrænses.
Et antal uddannelsessteder blev udtaget til tilsynet og bedt om at fremsende en redegørelse for, hvilke initiativer de vil iværksætte, som kan bidrage med at nedbringe antallet af for sent aflyste tolkeopgaver.
Blandt de tiltag, som uddannelsesstederne har eller vil iværksætte er:
De fremsendte redegørelser viser, at uddannelsesstederne fremadrettet vil øge opmærksomheden på de sene aflysninger gennem tættere dialog og forventningsafstemning med tolkebrugeren, større fokus på interne procedurer og ekstra opfølgning på aflysninger.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid:
Tirsdag og torsdag kl. 9 -12