For at afklare den studerendes støttebehov på en videregående uddannelse, skal du som SPS-ansvarlig afholde en samtale med den studerende, hvis der allerede foreligger dokumentation på ordblindhed.
Studerende med ordblindhed kan have behov for kompenserende læse- og skriveteknologi, tilrettelagte studiematerialer (rammebevilling til Nota) og studiestøttetimer.
Hvis en studerende har dokumentation for sin ordblindhed, skal du som SPS-ansvarlig afholde en samtale med den studerende med det formål at afklare det aktuelle støttebehov.
Du behøver ikke først ansøge om en udredning af støttebehov ved en af styrelsens leverandører. På baggrund af din samtale med den studerende kan du ansøge direkte om læse- og skriveteknologi og anden relevant støtte.
I din samtale med den studerende kan du tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Når du sammen med den studerende har afklaret, hvilke støtteformer den studerende har behov for, skal du oprette en ansøgning i SPS2005.
Du kan stadig søge om udredning af støttebehov til den studerende, hvis du ikke kan tage stilling til, hvilke støtteformer den studerende har behov for.
Du skal dog være opmærksom på, at støttebehovsudredningen udgør et ekstra led for den studerende, som skal vente længere tid på at modtage støtte.
Når udredningen er foretaget, vedhæfter leverandøren udredningen i SPS2005. Herefter skal du oprette en ansøgning i SPS2005, hvor du søger om de støtteformer, som leverandøren anbefaler.
Læs mere om ordblindhed og afklaring af støttebehov på videregående uddannelser
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet