Kom til høreteknisk temadag hos Tonax

I foråret 2022 afholder styrelsens leverandør, Tonax, to temadage om høretekniske løsninger til elever og studerende med hørenedsættelse. Temadagene er målrettet hørekonsulenter samt undervisere, der møder elever eller studerende med hørenedsættelse i undervisningen.

På temadagen vil der være fokus på faglig udveksling og på høretekniske løsninger til brug i skole og uddannelse.

Målgruppe for temadagen

Målgruppen er hørekonsulenter, der har en aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, samt lærere og undervisere, der har kontakt med elever eller studerende med behov for høretekniske hjælpemidler.

Hvornår kan jeg komme på en temadag?

Der bliver afholdt to temadage i foråret:

I Horsens den 21. april 2022 kl. 9.00-15.00 hos Tonax A/S, Lundvej 24, 8700 Horsens

I Taastrup den 28. april 2022 kl. 9.00-15.00 hos Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Temadagen er gratis og tilmeldingsfristen er den 14. marts 2022.

Læs mere om temadagen og hvordan du tilmelder dig på tonax.dk

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    sps@stukuvm.dk

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12