Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har pligt til at foretage tilsyn med de specialpædagogiske støtteordninger. SPS-enheden har derfor etableret et tilsynsteam.
Teamet vil gennemføre flere og mere tilsyn med SPS. Tilsynet skal understøtte uddannelsesstedernes forvaltning og levering af SPS.
Ved tilsynene undersøger teamet om SPS administreres, leveres og afregnes efter gældende regler. De enkelte uddannelsessteder vil opleve oftere at blive udtaget til tilsyn.
SPS-enheden intensiverer informationen om igangsættelse af tilsyn, tilsynets forløb og tilsynenes resultater til uddannelsesstederne. Enheden har fokus på, at tilsynene fører til styrkelse af kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Enheden har også fokus på støttemodtagernes retssikkerhed.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet