Samtykkeblanketten er blevet opdateret og som noget nyt skal eleven eller den studerende angive sine kontaktoplysninger. Kontaktoplysningerne skal registreres i SPS2005 første gang du opretter en ansøgning.
Samtykkeblanketten skal bruges ved ansøgning om nye støtteformer, men ikke ved genansøgning om de samme støtteformer, som for eksempel studiestøttetimer.
Eleven eller den studerende skal underskrive samtykkeblanketten i forbindelse med, at du søger om overflytning af hjælpemidlet til den nye uddannelse.
Første gang eleven eller den studerende udfylder en samtykkeblanket, skal du registrere mailadressen og telefonnummeret i SPS2005. Det gør du i det menupunkt, der hedder 'SPS-modtager, ret'.
Når du har registreret kontaktoplysningerne i SPS2005, vil oplysningerne automatisk blive sendt videre til vores leverandører, når du sender en ordre.
Uddannelsesstedet skal anvende styrelsens samtykkeblanketter og de må ikke ændres. Blanketten skal opbevares på uddannelsesstedet.
Hvis det ikke er muligt at få en underskrift ved fremmøde på uddannelsesstedet, kan uddannelsesstedet sende og modtage blanketter via e-Boks.
Der er to muligheder for dette:
Uddannelsesstedet skal opbevare elevens, kursistens eller den studerendes samtykke.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet