Nu åbner vi for ansøgninger til foråret 2022

Fra mandag den 1. november kan du oprette ansøgninger til foråret 2022.

Du kan både oprette genansøgninger med automatisk tildeling og ansøge om hjælpemidler til nye elever og studerende.

Du skal genansøge med automatisk tildeling

Du skal blandt andet ansøge om studiestøttetimer, rammebevilling til Nota, sekretærtimer, faglige støttetimer og timer til praktisk hjælp med automatisk tildeling.

I ansøgningsbilledet kan du se, hvilke former for støtte, du kan søge med automatisk tildeling til den enkelte elev eller studerende.

Når du søger om støtte med automatisk tildeling vil eleven eller den studerende få bevillingen med samme og støtten kan sættes i gang hurtigere. Du hjælper også med til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid, så elever og studerende kan få hjælp hurtigst muligt.

Bemærk, at du fra den 1. november kun kan søge om støtte med automatisk tildeling til foråret 2022. Hvis der er behov for støtte i indeværende semester, skal du oprette en normal ansøgning.

Hvordan opretter jeg en genansøgning med automatisk tildeling? Se videovejledningen på spsu.dk

Særligt om genansøgninger til studerende på videregående uddannelser

Inden du genansøger om studiestøttetimer til ordblinde studerende, skal du kontrollere, at leverandøren har vedhæftet en forløbsbeskrivelse i SPS2005. Det fremgår af forløbsbeskrivelsen, hvor mange studiestøttetimer leverandøren anbefaler til næste semester.

Når det drejer sig om studerende på universiteterne med psykiske- eller neurologiske funktionsnedsættelser, skal du kontrollere, at leverandøren har vedhæftet en genansøgningsredegørelse i SPS2005, inden du opretter en genansøgning. Du søger om støtte til næste semester på baggrund af genansøgningsredegørelsen.

Søg om programpakke til ordblinde elever med automatisk tildeling (gælder ikke videregående uddannelser)

Hvis eleven er testet med ministeriets ordblindetest, kan du søge om en programpakke med automatisk tildeling. Du skal på forhånd have aftalt med eleven, hvilken programpakke, der skal søges om. Når du søger om en programpakke med automatisk tildeling, får eleven bevillingen med det samme og du kan hurtigt bestille programpakken hos Atea.

Hvordan søger jeg om en programpakke med automatisk tildeling? Se videovejledningen på spsu.dk

Ansøgning om it-startpakke til ordblinde elever og studerende

Hvis eleven eller den studerende ikke har adgang til en computer, kan du ansøge om en it-startpakke med computer. Inden du ansøger om en it-startpakke, skal eleven eller den studerende skriver under på, at han eller hun ikke har adgang til en pc eller en Mac-computer.

Download samtykkeblanket til indgivelse af ansøgning om it-startpakke fra spsu.dk

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    sps@stukuvm.dk

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12