Uddannelsesstedet skal derfor sørge for, at der er en medarbejder tilstede, som kan modtage forsendelser med hjælpemidler.
Vi gør opmærksom på, at i henhold til bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af coronavirus/COVID-19 har uddannelsesstedet en særlig forpligtelse i forhold til børn og unge med særlige behov, herunder behov for specialpædagogisk støtte.
For at være sikker på, at forsendelser fra Atea kan blive afleveret på uddannelsesstedet, skal Atea have besked om, at uddannelsesstedet kan modtage pakker. Kontakt Ateas servicedesk på telefon 7021 1286.
Atea skal i den forbindelse have oplyst hvilke elever/studerende det drejer sig om. Atea vil så sende hjælpemidlerne til uddannelsesstedets adresse.
Uddannelsesstedet skal sørge for at tage kontakt til eleven/den studerende, så de kan komme og hente hjælpemidlerne.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet