Særligt for elever og studerende med bevægelseshandicap

I forbindelse med undervisning derhjemme, kan elever og studerende med bevægelseshandicap have brug for praktisk hjælp.

Deltagelse i undervisningen for elever og studerende med bevægelseshandicap er afhængig af, at de har praktisk hjælp. Det er derfor først og fremmest vigtigt at sikre, at de elever og studerende, som har fået bevilget praktisk hjælp, kan anvende hjælpen i hjemmet i forbindelse med den undervisning, som foregår virtuelt.

Hjælpen skal foregå under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Det vil være individuelt hvor meget tid den enkelte elev/studerende bruger på undervisning. Der kan ydes praktisk hjælp op til 7,4 timer pr. dag. Timerne tages fra den rammebevilling på praktisk hjælp, som eleven/den studerende allerede er bevilget.

Praktisk hjælp til lektielæsning ydes ikke via SPS-ordningen.

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    sps@stukuvm.dk

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12