Den nye portal Ordblindhed.dk skal gennem tekst og film give fagpersoner og andre borgere et hurtigt overblik over mulighederne for at få den nødvendige støtte til ordblindhed.
Ordblindhed.dk giver via tekst og film ordblinde borgere og fagpersoner overblik over Ordblindetesten, ordblindeundervisning og andre muligheder for støtte i skolen, på uddannelsen og i jobbet.
På ordblindhed.dk kan fagfolk læse om, hvordan de bedst rådgiver borgere med ordblindhed, og lærere og vejledere kan få inspiration til at skabe ordblindevenlige læringsmiljøer, for eksempel gennem en række små film, der fortæller om gode erfaringer med forskellige metoder rundt om i landet.
Udviklingen af ordblindhed.dk er sket i et samarbejde mellem Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Besøg hjemmesiden ordblindhed.dk
Titel: Chefkonsulent
E-mail: trine.nobelius@stukuvm.dk
Telefon: +45 25 28 48 87