Vi åbner for ansøgninger 1. maj

Fra 1. maj kan du oprette ansøgninger til efteråret 2020.

Du kan både søge om genbevillinger via automatisk tildeling og søge om støtte til nye elever og studerende.

Vær med til at nedbringe sagsbehandlingstiden – brug automatisk tildeling

Du skal søge via automatisk tildeling, når systemet giver mulighed for det. Når du opretter en ansøgning i SPS2005, kan du med det samme se, hvad du kan søge om via automatisk tildeling. Du kan blandt andet søge om genbevilling af studiestøttetimer, ramme til Nota og tolketimer på denne måde.

Du kan også søge om it-hjælpemidler til ordblinde elever via automatisk tildeling (gælder ikke videregående uddannelser). Det er et krav, at eleven er testet med Ordblindetesten, da testresultaterne fra Ordblindetesten skal indtastes i ansøgningen.

Når du søger via automatisk tildeling får eleven eller den studerende en bevilling med det samme, og støtten kan sættes i gang hurtigere. Når du bruger automatisk tildeling, er du samtidig med til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid, især i perioder med spidsbelastning i SPS-enheden.

Du kan finde vejledninger til, hvordan du søger via automatisk tildeling på spsu.dk

Overgang til ny uddannelse – hjælpemidler skal tages med

Hvis en elev eller studerende fortsætter på en ny uddannelse, skal eleven/den studerende som udgangspunkt tage sine hjælpemidler med på den nye uddannelse.

Det nye uddannelsessted skal søge om en ´overflytningsbevilling´. Det gør du ved at oprette en ansøgning i SPS2005 og skrive i ansøgningen, at eleven/den studerende har hjælpemidler med fra en tidligere uddannelse. På denne måde bliver udlånet af hjælpemidlerne forlænget.

Husk at vedhæfte en forløbsbeskrivelse, når du søger om genbevilling af studiestøttetimer

Når du søger om genbevilling af studiestøttetimer, skal du vedhæfte en forløbsbeskrivelse i SPS2005. Det gælder både for ordblinde elever/studerende og elever/studerende med psykiske funktionsnedsættelser.

Forløbsbeskrivelsen skal udarbejdes med udgangspunkt i en evaluering af forløbet og en vurdering af det fremadrettede behov for støtte. Styrelsen fører tilsyn med, at der bliver vedhæftet forløbsbeskrivelser i SPS2005.

Hvis timerne er afholdt af en leverandør (gælder kun videregående uddannelser), skal leverandøren sørge for, at forløbsbeskrivelsen bliver udarbejdet og uploaded i SPS2005.

Du kan finde skabeloner til forløbsbeskrivelsen herunder. Det er ikke et krav, at støttegiveren anvender denne skabelon, men forløbsbeskrivelsen skal som minimum indeholde de oplysninger, der er medtaget i skabelonen.

Kontakt

  • Kontoret for Specialpædagogisk Støtte

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    sps@stukuvm.dk

    +45 3587 8586

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12