To-faktor-login på SPS2005

I løbet af foråret er der blevet gennemført en opgradering af sikkerheden for login i US2000, som fagsystemet SPS2005 er en del af. Det betyder, at vi skal gå bort fra den simple model med brugernavn og adgangskode, som bruges i dag, og over til en mere sikker ”to-faktor”-løsning. Ændringen betyder, at alle brugere af SPS2005 efter den 3. maj 2019 skal være overgået til at bruge NemID-medarbejdersignatur, når de logger på SPS2005.

Du kan frem til den 3. maj vælge, om du vil logge ind med NemID–medarbejdersignatur eller med dit eksisterende brugernavn og adgangskode. Vælger du at logge ind med din NemID–medarbejdersignatur, vil du første gang blive guidet i, hvordan du kobler dit eksisterende brugernavn med din NemID–medarbejdersignatur.

Når du en gang har været logget ind med NemID-medarbejdersignatur, skal denne løsning bruges fremover, og det vil ikke længere være muligt at logge ind med brugernavn og adgangskode.

Læs mere om login i ”Vejledning til login i SPS2005 med NemID-medarbejdersignatur” (pdf)

Hvis du oplever problemer med NemID skal du kontakte den, der har hjulpet dig med at få NemID.

Hvis du oplever problemer med US2000/SPS2005 skal du kontakte SU-drift.

Telefon: 7231 9560 
E-mail: su-drift@ufm.dk

Alle skal have medarbejdersignatur

Alle SPS2005-brugere skal have NemID-medarbejdersignatur, og det er uddannelsesstedets ansvar, at alle, der er involveret i arbejdet med SPS har og kan anvende NemID–medarbejdersignatur. Hvis medarbejderen allerede har en NemID-medarbejdersignatur kan den anvendes.

Det betyder, at uddannelsesstedet eller deres NemID-administrator skal bestille NemID–medarbejdersignatur til de relevante medarbejdere og etablere en procedure for bestilling af disse til fremtidige medarbejdere.

Læs om NemID-medarbejdersignatur på medarbejdersignatur.dk 

Læs om support for NemID-medarbejdersignatur på nets.eu/dk-da/kundeservice/medarbejdersignatur

Når du har installeret to-faktor-login skal du ind på en ny adresse

Når dit to-faktor-login er installeret og virker skal du logge ind via en ny adresse. 

Den nye adresse er:

https://us2000-2f-web.su.dk/US2000/