Styrelsen har med virkning fra 1. august 2019 indgået aftaler med de leverandører, som skal varetage test, udredning, instruktion og studiestøtte for ordblinde studerende på videregående uddannelser.
Der er nye leverandører i nogle af regionerne og det betyder, at der er studerende, som skal skifte leverandør af studiestøtte fra det kommende semester. Bevillingerne til efteråret kommer til at afspejle dette, da den nye leverandør kommer til at fremgå af bevillingen.
Vi er opmærksomme på, at det for nogle studerendes vedkommende kan være utrygt at skulle skifte leverandør midt i et studiestøtteforløb. De nye leverandører vil gøre alt for, at overgangen bliver så uproblematisk som mulig.
Du kan nu søge om studiestøttetimer til efteråret via automatisk tildeling.
Inden du søger om genbevilling af studiestøttetimer til ordblinde studerende, skal leverandøren have vedhæftet en forløbsbeskrivelse i SPS2005.
Vores leverandører har vedhæftet forløbsbeskrivelser i SPS2005 i slutningen af maj måned. Det fremgår af forløbsbeskrivelsen fra leverandøren, hvor mange studiestøttetimer, de anbefaler til næste semester.
Hvis leverandøren anbefaler flere timer, end der kan tildeles automatisk, skal du først søge om timer via automatisk tildeling og derefter oprette en normal ansøgning og søge om de resterende timer.
Der er i hver region en 1. og en 2. prioritetsleverandør, som kan ses af nedenstående skema. 2. prioritetsleverandøren får opgaver i de tilfælde, hvor 1. prioritetsleverandøren ikke kan tage opgaven.
Det er ikke muligt at vælge 2. prioritetsleverandøren, hvis 1. prioritetsleverandøren godt kan tage opgaven.
I Region Hovedstaden er der ingen 2. prioritetsleverandør.
1. prioritet: Københavns VUC
1. prioritet: VUC Roskilde
2. prioritet: AOF Danmark
1. prioritet: SDU, Vejledningscentret
2. prioritet: AOF Danmark
1. prioritet: Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland
2. prioritet: AOF Danmark
1. prioritet: HF&VUC Nord
2. prioritet: AOF Danmark
Center for Sundhed og Forebyggelse Kommunikationscentret
1. prioritet: Københavns VUC
1. prioritet: VUC Roskilde
2. prioritet: Center for Specialundervisning, Slagelse
1. prioritet: SDU, Vejledningscentret
2. prioritet: AOF Danmark
1. prioritet: Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet
2. prioritet: AOF Danmark
1. prioritet: AOF Danmark
2. prioritet: HF&VUC Nord
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet