Studiestøttetimer til kursister med psykiske funktionsnedsættelser består af faglig sparring og vejledning.
Studiestøttetimerne imødekommer behovene hos kursisten med en psykisk funktionsnedsættelse. Formålet med studiestøttetimerne er at støtte kursisten i at komme godt gennem uddannelsen.
Studiestøttetimer bliver varetaget af en underviser på uddannelsesstedet, eller af en ekstern støttegiver, der kender indholdet i uddannelsen og uddannelsesstedet godt. Det er skolens ansvar at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske støtte.
Rammen for studiestøttetimer til kursister med psykiske funktionsnedsættelser er som udgangspunkt op til 5 timer pr. uge. Kursisten mødes med støttegiver en-til-en i 60 minutter. Støttegiveren yder faglig sparring og vejledning, der hjælper kursisten med at udvikle strategier, der støtter indlæringen og fastholder faglig viden.
Støtten er et supplement til den faglige indlæring, der sker i undervisningen, i gruppe- og projektarbejde, ved fremlæggelser og i læsegrupper.
Studiestøtte spænder bredt. Udgangspunktet for støtten er altid at kompensere for kursistens vanskeligheder i uddannelsessammenhæng. På den måde kan studiestøtte være med til at hjælpe kursisten med at varetage og færdiggøre sin uddannelse. Der kan derfor indgå både kognitive, følelsesmæssige og sociale elementer, afhængig af kursistens udfordringer i forbindelse med uddannelsen.
Det er dog vigtigt at understrege, at studiestøtte ikke er behandling eller terapi. Det er heller ikke støtte til at opnå generelle faglige forudsætninger, som kursisten måske mangler.
Eksempler på studiestøtte med et kognitivt fokus
Eksempler på studiestøtte med et følelsesmæssigt fokus
Eksempler på studiestøtte med et socialt fokus
Skolen har mulighed for at give studiestøttetimer både i undervisningen og på SPS-hold.
Læs om SPS i undervisningen og på SPS-hold
Skolen kan give dele af studiestøttetimerne virtuelt, hvis kursisten er indforstået med det og har udbytte af at modtage støtte virtuelt.
Skolen skal sikre, at den platform, der anvendes til virtuelle møder, er en sikker forbindelse.
Det skal fremgå af forløbsbeskrivelsen, hvis dele af støttetimerne er givet virtuelt.
For hvert forløb skal kursisten og støttegiveren udarbejde en forløbsbeskrivelse. Formålet med forløbsbeskrivelsen er, at den skal anvendes som et redskab til planlægning, målsætning og evaluering. Forløbsbeskrivelsen skal støtte tilrettelæggelsen af forløbet og sikre den fornødne forventningsafstemning mellem kursisten og støttegiveren.
Det skal fremgå af forløbsbeskrivelsen, hvordan de bevilgede timer er blevet brugt, og hvad udbyttet har været. Det skal også fremgå af forløbsbeskrivelsen, om der fortsat er et støttebehov, der gør, at forløbet skal fortsætte, og hvad studiestøttetimerne i så fald skal bruges til. Forløbsbeskrivelsen skal opbevares på uddannelsesstedet.
Læs mere om forløbsbeskrivelsen
Du kan genansøge om studiestøttetimer med automatisk tildeling.
Når du som SPS-ansvarlig ansøger om SPS til elever med en psykisk funktionsnedsættelse i SPSA, skal ansøgningen vedhæftes dokumentation for elevens funktionsnedsættelse.
Dokumentation kan være fra elevens læge, speciallæge eller sygehus. I forbindelse med angst og depression, er det vigtigt, at dokumentationen er forholdsvis ny og dækker den aktuelle tilstand. Funktionsnedsættelsen skal fremgå af dokumentationen, og dokumentationen skal beskrive de vanskeligheder, som har betydning for elevens deltagelse på uddannelsen.
Dokumentationen skal indeholde elevens navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Titel: Styrelsen for It og Læring
