Kursister med en kronisk eller langvarig sygdom på avu, FVU, OBU, AMU og TAMU kan fx have brug for støttetimer eller hjælpemidler.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx være kræft, Morbus Crohn, nyresygdomme, endometriose, cystisk fibrose eller gigt.
Kursister med en kronisk eller langvarig sygdom, kan opleve udfordringer på uddannelsen. Det kan være, at sygdommen giver kursisten kroniske smerter eller følgevirkninger af behandling (fx kemoterapi), som medfører udfordringer med koncentration eller hukommelse. Andre oplever følgevirkninger af deres sygdom – fx problemer med synet eller udfordringer med at bevæge sig og bruge kroppen i undervisningen.
Kursister med en kronisk eller langvarig sygdom kan opleve udfordringer med:
Kursister med en kronisk eller langvarig sygdom kan have behov for støtte. Den relevante støtte afhænger af, hvilket behov kursisten har, og hvilke udfordringer sygdommen medfører på uddannelsen.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx medføre fysiske begrænsninger, påvirke synet eller give vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik. Sygdommen kan også medføre andre former for funktionsnedsættelser afhængigt af, hvordan den påvirker kursisten.
Hvis sygdommen fx medfører nedsat bevægelighed, kan der være behov for støtte som ved bevægelseshandicap. Hvis sygdommen påvirker synet, kan der være behov for støtte som ved synshandicap. Hvilken støtte der er relevant, afhænger af kursistens konkrete vanskeligheder.
Læs om muligheder for støtte ved forskellige funktionsnedsættelser
Kursister med en kronisk eller langvarig sygdom kan have perioder med fravær. Støttetimer kan ikke bruges til at gennemgå pensum, som kursisten er gået glip af på grund af fravær.
Hvis kursisten har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært at deltage i undervisningen på grund af nedsat bevægelighed, smerter eller nedsat funktion i hænder, arme, ryg eller led, kan det betyde, at kursisten har et bevægelseshandicap.
Et bevægelseshandicap kan betyde, at kursisten har behov for hjælpemidler for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Det kan fx være ergonomiske hjælpemidler.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om bevægelseshandicap
Hvis kursisten har en kronisk eller langvarig sygdom, som medfører et synshandicap, som gør det svært at læse tekster eller se det, der foregår i undervisningen, kan det betyde, at kursisten har et synshandicap.
Et synshandicap kan betyde, at kursisten har behov for støtte for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Kursisten kan fx have behov for oplæsning af studiematerialer, et skærmfilter eller en lampe med mulighed for særlig tilpasning af lysstyrken.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om synshandicap
Hvis kursisten har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært for kursisten at koncentrere sig, huske, skabe overblik eller strukturere sit arbejde på studiet, kan det betyde, at kursisten har neurologiske vanskeligheder.
Neurologiske vanskeligheder kan betyde, at kursisten har behov for støttetimer for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Det kan fx være støtte til struktur, planlægning og overblik.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om neurologiske funktionsnedsættelser
Hvis kursisten allerede har hjælpemidler i udlån gennem SPS-ordningen, kan du overflytte hjælpemidlerne til den nye uddannelse.
Find vejledning til, hvordan du flytter produkter og licenser i SPSA
Når du ansøger om SPS til en kursist med en kronisk eller langvarig sygdom, skal du beskrive de konkrete udfordringer, kursisten har i relation til uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige uddannelsesmæssige situationer, fx undervisning, gruppearbejde, læsning af faglige tekster, opgaveskrivning, forberedelse mm.
Hvis du ikke selv kan beskrive kursistens udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.
Når du søger om studiestøttetimer og/eller støttepersontimer, skal du beskrive konkret, hvad timerne skal bruges til – fx støtte til struktur, overblik, koncentration, sociale relationer mv.
Du skal vurdere om behovet ligger inden for SPS-ordningens rammer, inden du søger. Støttetimerne kan fx ikke bruges til repetition af stof, som eleven er gået glip af i forbindelse med fravær.
Når du søger om støtte til en kursist med en kronisk eller langvarig sygdom i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for kursistens funktionsnedsættelse.
Dokumentation for en kronisk eller langvarig sygdom består typisk af en udtalelse eller journal fra kursistens egen læge, speciallæge eller hospital. Funktionsnedsættelsen skal fremgå af dokumentationen.
Det er vigtigt, at kursistens aktuelle tilstand og de vanskeligheder, der søges støtte til, fremgår af dokumentationen.
Dokumentationen skal indeholde kursistens navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Hvis kursisten har fået SPS på baggrund af den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, findes denne dokumentation allerede i vores system.
Du har ikke adgang til at se dokumentation, som en anden skole har vedhæftet i SPSA. Du kan i stedet spørge kursisten, om dokumentationen er afleveret i forbindelse med en tidligere SPS-ansøgning. Hvis det er tilfældet, og dokumentationen stadig er aktuel, behøver du ikke at vedhæfte den igen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Titel: Styrelsen for It og Læring
