Studiestøtte

Den fortsatte studiestøtte tager udgangspunkt i de udfordringer, der er blevet afgrænset i det indledende forløb.

Støtten kan have fokus på kognitive, følelsesmæssige og/eller sociale problemer. 

Alle tre dimensioner er afgørende for et velfungerende studieliv. Der er overlap mellem de tre dimensioner i studiestøtten, og nogle studerende kan have brug for mere af den ene form for støtte end andre. 

Udover det kognitive, det sociale og det følelsesmæssige fokus i studiestøtten kan der også være behov for at se på konkrete og akutte situationer, som den studerende kan stå i på sit studie.   

Det kan tage tid at udvikle kompetencer indenfor de områder, hvor funktionsnedsættelsen har størst betydning. Forløbet skal derfor løbende tilpasses den situation og de behov, der opstår for den studerende. 

Studiestøtte med et kognitivt fokus

Studiestøtte med et følelsesmæssigt fokus

Studiestøtte med et socialt fokus

Det er studiestøttegiveren og støttemodtageren, der udarbejder forløbsbeskrivelsen sammen. 

Studiestøttegiveren er tovholder for at indsamle viden, evaluere forløbet og vurdere det fremadrettede behov for støtte.  

Hvis den studerende har en faglig støttelærer eller en studiementor eller deltager i et gruppeforløb, er det også studiestøttegiveren, der afrapporterer disse forløb i samme forløbsbeskrivelse. 

Forløbsbeskrivelsen skal skrives ind i den skabelon, som Styrelsen for Undervisning Kvalitet har udviklet til formålet.

Forløbsbeskrivelsen kan suppleres med oplysninger, som støttegiverne vurderer, der er relevante i den konkrete sag.

Download forløbsbeskrivelsen for videregående uddannelser (pdf)

Alle studiestøtteforløb indbefatter opstarts- og evalueringsmøder. Det er studiestøttegiver, der er ansvarlig for at koordinere og afholde møderne. 

Opstartsmødet har til formål at komme godt fra start i studiestøtteforløbet, mens evalueringsmøderne har til formål at samle op på den støtte, den studerende modtager – er der særlige fokusområder, den studerende gerne vil have, der bliver taget fat i, sker der en udvikling, er støtten tilrettelagt, som den skal være, og så videre.

Hvis der er bevilget en faglig støttelærer og/eller en studiementor, deltager de også i møderne.

Møderne sætter en ramme om studiestøtteforløbet og eventuelt for det faglige støtteforløb og/eller forløb med studiementor, hvis det er bevilget.

Timerne til møderne er inden for den ramme af timer, der er bevilget. 

Opstartssamtaler og evalueringssamtaler bliver afholdt individuelt, men studiestøtteforløbet kan derudover sagtens foregå i mindre grupper af studerende, som oplever at have de samme vanskeligheder på studiet. 

Det giver de studerende mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede og danne netværk med hinanden. For at den studerende kan deltage i gruppeforløb, skal den studerende være interesseret i at være med i en gruppe.

Studiestøttegiveren skal vurdere, at den studerendes studiekompetencer generelt kan blive styrket af at deltage i et gruppeforløb med andre studerende med lignende vanskeligheder. 

Gruppen er sat sammen af studerende med de samme eller lignende vanskeligheder. De arbejder sammen om at identificere vanskeligheder, styrker og motivation og adresserer særlige udfordringer i fællesskab. Forløbet er målrettet de specifikke vanskeligheder, de oplever på studiet. 

Forløbet kan fungere som et supplement til den individuelle støtteindsats.

Der kan maksimalt være ti studerende på et hold. Støttegiveren etablerer løbende nye gruppeforløb ud fra temaer, der afspejler behovet blandt støttemodtagerne. 

Forløbene bliver varetaget af en studiestøttegiver, som er den, der planlægger og afholder forløbene. Støttemodtagerne kan give input til planlægning og indhold.