Studerende med en kronisk eller langvarig sygdom på videregående uddannelser kan fx have behov for støttetimer eller hjælpemidler.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx være kræft, Morbus Crohn, nyresygdomme, endometriose, cystisk fibrose eller gigt.
Studerende med en kronisk eller langvarig sygdom, kan opleve udfordringer på uddannelsen. Det kan være, at sygdommen giver den studerende kroniske smerter. Det kan også være følgevirkninger af behandling (fx kemoterapi), som medfører udfordringer med koncentration eller hukommelse (kognitive vanskeligheder). Andre oplever at få problemer med synet eller udfordringer med at bevæge sig og bruge kroppen i undervisningen på grund af deres sygdom.
Studerende med en kronisk eller langvarig sygdom kan opleve udfordringer med:
Studerende med en kronisk eller langvarig sygdom kan have behov for støtte. Den relevante støtte afhænger af, hvilket behov den studerende har, og hvilke udfordringer sygdommen medfører på uddannelsen.
En kronisk eller langvarig sygdom kan fx medføre fysiske begrænsninger, påvirke synet eller give vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik. Sygdommen kan også medføre andre former for funktionsnedsættelser afhængigt af, hvordan den påvirker den studerende.
Hvis sygdommen fx medfører nedsat bevægelighed, kan der være behov for støtte som ved bevægelseshandicap. Hvis sygdommen påvirker synet, kan der være behov for støtte som ved synshandicap. Hvilken støtte der er relevant, afhænger af den studerendes konkrete vanskeligheder.
Læs om muligheder for støtte ved forskellige funktionsnedsættelser
Studerende med en kronisk eller langvarig sygdom kan have perioder med fravær. Støttetimer kan ikke bruges til at gennemgå pensum, som den studerende er gået glip af på grund af fravær.
Hvis den studerende har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært at deltage i undervisningen på grund af nedsat bevægelighed, smerter eller nedsat funktion i hænder, arme, ryg eller led, kan det betyde, at den studerende har et bevægelseshandicap.
Et bevægelseshandicap kan betyde, at den studerende har behov for hjælpemidler for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Det kan fx være ergonomiske hjælpemidler.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om bevægelseshandicap
Hvis den studerende har en kronisk eller langvarig sygdom, som medfører et synshandicap, som gør det svært at læse tekster eller se det, der foregår i undervisningen, kan det betyde, at den studerende har et synshandicap.
Et synshandicap kan betyde, at den studerende har behov for støtte for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Den studerende kan fx have behov for oplæsning af studiematerialer, et skærmfilter eller en lampe med mulighed for særlig tilpasning af lysstyrken.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om synshandicap
Hvis den studerende har en kronisk eller langvarig sygdom, som gør det svært for den studerende at koncentrere sig, huske, skabe overblik eller strukturere sit arbejde på studiet, kan det betyde, at den studerende har neurologiske vanskeligheder.
Neurologiske vanskeligheder kan betyde, at den studerende har behov for støttetimer for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med andre. Det kan fx være støtte til struktur, planlægning og overblik.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på siden om neurologiske funktionsnedsættelser
Hvis den studerende allerede har hjælpemidler i udlån gennem SPS-ordningen, kan du overflytte hjælpemidlerne til den nye uddannelse.
Find vejledning til, hvordan du flytter produkter og licenser i SPSA
Når du søger om SPS til en studerende med en kronisk eller langvarig sygdom, skal du beskrive de konkrete udfordringer, den studerende har i relation til uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige uddannelsesmæssige situationer, fx undervisning, forelæsninger, gruppearbejde, læsning af faglige tekster, opgaveskrivning, forberedelse, praktik mm.
Hvis du ikke selv kan beskrive den studerendes udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.
Når du søger om støttetimer, skal du beskrive konkret, hvad timerne skal bruges til – fx støtte til struktur, overblik, koncentration, sociale relationer mv.
Du skal vurdere om behovet ligger inden for SPS-ordningens rammer, inden du søger. Støttetimerne kan fx ikke bruges til repetition af stof, som den studerende er gået glip af i forbindelse med fravær.
Når du søger om støtte til en studerende med en kronisk eller langvarig sygdom i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for den studerendes funktionsnedsættelse.
Dokumentation for en kronisk eller langvarig sygdom består typisk af en udtalelse eller journal fra den studerendes egen læge, speciallæge eller hospital. Funktionsnedsættelsen skal fremgå af dokumentationen.
Det er vigtigt, at den studerendes aktuelle tilstand og de vanskeligheder, der søges støtte til, fremgår af dokumentationen.
Dokumentationen skal indeholde den studerendes navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Hvis den studerende har fået SPS på baggrund af den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, findes denne dokumentation allerede i vores system.
Du har ikke adgang til at se dokumentation, som et andet uddannelsessted har vedhæftet i SPSA. Du kan i stedet spørge den studerende, om dokumentationen er afleveret i forbindelse med en tidligere SPS-ansøgning. Hvis det er tilfældet, og dokumentationen stadig er aktuel, behøver du ikke at vedhæfte den igen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
