Den høretekniske afklaring danner grundlag for ansøgningen om høretekniske hjælpemidler.
Inden du kan søge om høretekniske hjælpemidler til den studerende, skal der være foretaget en høreteknisk afklaring af styrelsens leverandør.
Læs om høreteknisk afklaring og hvordan du ansøger (spsu.dk)
Når den høretekniske leverandør har fundet frem til, hvilken høreteknisk løsning den studerende skal have stillet til rådighed, udarbejder den høretekniske leverandør den endelige anbefaling af, hvilken løsning der passer bedst til den studerende og sender den til uddannelsesstedet.
Uddannelsesstedet har derefter ansvar for at søge om den anbefalede høretekniske løsning. Uddannelsesstedet skal sikre sig, at udredningen fra den høretekniske leverandør er vedhæftet ansøgningen i SPSA.
Det er vigtigt, at man ved den høretekniske afklaring finder frem til de hjælpemidler, der passer bedst til den studerende og til det konkrete behov på uddannelsen. Det kan være meget forskelligt, hvilke hjælpemidler der er de bedst egnede alt efter, hvilken uddannelse den studerende er i gang med. Derfor tager udredningen også udgangspunkt i en dialog med den studerende og uddannelsesstedet.
Efter afklaringen er det muligt for den studerende at afprøve hjælpemidlerne i en periode, inden der bliver taget endeligt stilling til støttebehovet.
Det er muligt at søge timer til teknikerbesøg, hvis der er behov for at få gennemgået de tidligere bevilgede hjælpemidler i en ny kontekst.
Du kan som SPS-ansvarlig søge om timer til teknikerbesøg, hvis:
Du skal så præcist som muligt redegøre for det nye behov i ansøgningen.
Når du som SPS-ansvarlig ansøger om høretekniske hjælpemidler til en studerende med hørehandicap i SPSA, skal ansøgningen vedhæftes dokumentation for den studerendes funktionsnedsættelse. Derudover skal du vedhæfte afklaringsrapport og tilbud fra styrelsens leverandør af høreteknisk afklaring.
Kopi af seneste kontrol på høreklinik/sygehus med den aktuelle hørekurve.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12
Teknisk support til SPSA
Styrelsen for It og Læring
+45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12