Elever med sprog- og talevanskeligheder på FGU kan have brug for støtte.
Sprog- og talevanskeligheder kan skyldes forskellige funktionsnedsættelser. Fælles for alle sprog- og talevanskeligheder er, at de kan give et behov for støtte i forbindelse med forståelse og/eller produktion af sprog. Sprog- og talevanskeligheder kan fx være sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder) eller stammen.
Det er forskelligt, hvordan sprog- og talevanskeligheder kommer til udtryk. Elever med sprog- og talevanskeligheder kan bl.a. opleve udfordringer med:
Egu-elever i virksomhedspraktik med sprog- og talevanskeligheder kan få bevilget studiestøttetimer gennem SPS-ordningen.
Læs om studiestøttetimer, og hvad studiestøtten kan indeholde
FGU-institutioner kan ikke få tilskud til støttetimer gennem SPS-ordningen. Den eneste undtagelse er, når egu-elever er i virksomhedspraktik.
Det skyldes, at undervisningen i FGU er tilrettelagt i et undervisningsmiljø, der også støtter og inkluderer elever, som har behov for støtte. FGU-institutioner skal desuden tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent omfang til de elever, der har behov for det. Der kan derfor ikke også søges tilskud til støttetimer til elever på FGU gennem SPS-ordningen. FGU-institutionen skal varetage denne opgave inden for institutionens eksisterende økonomiske ramme.
Når du ansøger om SPS til en egu-elev i virksomhedspraktik med sprog- og talevanskeligheder, skal du beskrive de konkrete udfordringer, eleven har i relation til virksomhedspraktikken. Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige situationer på arbejdspladsen.
Søger du om studiestøttetimer, skal du beskrive, hvad timerne skal anvendes til. Vær opmærksom på, om det behov, studiestøttetimerne skal dække, ligger inden for rammerne af SPS.
Hvis du ikke selv kan beskrive elevens udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.
Når du ansøger om støtte til en egu-elev i virksomhedspraktik med sprog- og talevanskeligheder i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for elevens funktionsnedsættelse.
Dokumentation for sprog- og talevanskeligheder består typisk af testrapporter og udtalelser fra PPR eller kommunikationscentre/tale-høreinstitutter.
Der er ikke krav om, at dokumentationen skal være ny. Det kan som en del af dokumentationen være relevant med oplysninger, der dokumenterer tidlige sproglige vanskeligheder og evt. indsatser for at afhjælpe disse.
Hvis eleven har fået SPS på baggrund af den samme funktionsnedsættelse på et andet uddannelsessted, findes denne dokumentation allerede i vores system.
Du har ikke adgang til at se dokumentation, som et andet uddannelsessted har vedhæftet i SPSA. Du kan i stedet spørge eleven, om dokumentationen er afleveret i forbindelse med en tidligere SPS-ansøgning. Hvis det er tilfældet, og dokumentationen stadig er aktuel, behøver du ikke at vedhæfte den igen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet