Elever, der har behov for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, kan få personlig assistance. Skolen kan søge om tilskud til personlig assistance, og tilskuddet bliver udbetalt i faste månedlige rater.
Personlig assistance er for elever, der har behov for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen. Elever med bevægelseshandicap kan for eksempel få hjælp til at komme rundt på skolen, få materialer op ad tasken, flytte sig fra kørestol til almindelig stol eller vende siderne i en bog.
Når en ansøgning oprettes i SPSA, genererer systemet automatisk et samtykke, der skal godkendes, før ansøgningen kan sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. De, i systemet, valgte oplysninger om uddannelsesforløb, funktionsnedsættelse og støtteform overføres fra ansøgningen til samtykkeerklæringen sammen med elevens stamdata.
Læs eller se vejledningerne til, hvordan du opretter en ansøgning om personlig assistance på frie grundskoler og frie kostskoler i SPSA (spsu.dk)
Ansøgninger i SPSA om tilskud til personlig assistance skal have en udtalelse fra PPR i elevens tidligere skolekommune eller anden sagkyndig person, for eksempel en læge, vedhæftet. Udtalelsen skal dokumentere funktionsnedsættelsen og, hvis det er muligt, en kort beskrivelse af de behov, funktionsnedsættelsen kan medføre.
Derudover skal ansøgningen have en udtalelse fra skolen vedhæftet.
Udtalelsen fra skolen skal beskrive:
Tilskud til personlig assistance skal så vidt muligt være ansøgt, inden kursets begyndelse.
Hvis der kommer en ny elev, eller der opstår et behov hos en elev i løbet af skoleåret, er det muligt at søge tilskud til personlig assistance i løbet af året.
Personlig assistance, tilskud pr. time à 60 minutter:
2024: kr. 159,00
2025: kr. 169,00
Det tilskud, der bliver bevilget via Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til personlig assistance kan kun anvendes i forbindelse med undervisningen.
Hvis der er behov for yderligere støtte udover undervisningen, kan skolen ansøge kommunen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: sps@stukuvm.dk
Telefon: +45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12
Teknisk support til SPSA
Styrelsen for It og Læring
+45 3587 8586
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9 -12