Kompenserende hjælpemidler er for elever, der har behov for støtte for at kunne begå sig på lige vilkår med de øvrige elever i klassen.
Ordblinde elever kan have behov for kompenserende læse-skriveteknologi til skolebrug.
Elever med synshandicap kan for eksempel få stillet en computer med synskompenserende programmer til rådighed.
En elev med hørehandicap har mulighed for at få støtte til at følge med i undervisningen på lige vilkår med sine klassekammerater (elevmikrofoner mv.).
Elever med bevægelseshandicap kan få bevilget ergonomiske hjælpemidler og kompenserende it-hjælpemidler.