Synshjælpemidler og ergonomiske hjælpemidler

Elever og studerende med synshandicap kan have behov for synshjælpemidler og ergonomiske hjælpemidler.

Elever og studerende med synshandicap kan ud over it-startpakken også få bevilget andre optiske hjælpemidler og tilhørende ergonomiske hjælpemidler. 

Hjælpemidler kan for eksempel være:

  • Computerskærm og svingarm til skærm
  • CCTV (apparat til forstørrelse af tekster trykt på papir) og tavlekamera
  • Elektronisk håndholdt lup
  • Scanner
  • Lydbogsafspiller
  • Bordlampe og transportabel lampe
  • Laptopholder, der løfter computeren til den rette arbejdshøjde
  • Ergonomisk tastatur, der giver den rette arbejdsstilling

Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) eller synskonsulenten i området vurderer i forbindelse med afklaring af støttebehov, hvilke hjælpemidler eleven eller den studerende har behov for. 

Vær opmærksom på, at eleven eller den studerende ikke kan afprøve ergonomiske borde eller stole hos IBOS eller synskonsulenten. Hvis der er behov for ergonomiske møbler, kan der søges om dette direkte.