Egu-elever med sprog- og talevanskeligheder kan have behov for studiestøttetimer under deres virksomhedspraktik. Beskrivelsen gælder for FGU (egu-elever i virksomhedspraktik).
Formålet med studiestøttetimer er at støtte eleven med at udvikle strategier, der styrker indlæring og fastholder viden. Støtten tager udgangspunkt i praktikforløbet.
Studiestøttetimerne kan afholdes af skolen eller af en person i virksomheden. Timerne kan også fordeles mellem de to. Skolen er ansvarlig for at stille en støttegiver til rådighed med de relevante kompetencer, men skolen kan indgå aftale med virksomheden om, at en medarbejder fra virksomheden yder støtten.
Studiestøtten kan bl.a. bruges til at arbejde med:
Studiestøttetimerne tilpasses den enkelte elev og den konkrete virksomhedspraktik. Indholdet i støtten planlægges i et samarbejde mellem skole, elev og praktiksted.
Egu-elever i virksomhedspraktisk med sprog- og talevanskeligheder kan som udgangspunkt få bevilget op til 40 studiestøttetimer pr. halvår.
Antallet af støttetimer vil dog altid afhænge af en individuel vurdering af elevens støttebehov.