Studerende med sprog- og talevanskeligheder kan have behov for støttetimer. Beskrivelsen gælder for videregående uddannelser.
Formålet med støttetimerne er at støtte den studerende i at udvikle strategier, der styrker indlæring og fastholder viden. Støtten tager udgangspunkt i det faglige stof på uddannelsen.
Støtten varetages af uddannelsesstedet og skal gives af en person med relevante kompetencer. Det er uddannelsesstedet, som vurderer, om en person har de relevante kompetencer. Støttegiveren kan både være en underviser, en vejleder eller en ekstern person med kendskab til uddannelsens indhold, krav og opbygning. Det er uddannelsesstedets ansvar at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske støtte.
Studiestøtten kan bl.a. bruges til at arbejde med:
Støttetimerne skal tage udgangspunkt i den studiemæssige kontekst og den enkelte studerendes behov. Støtten må ikke have karakter af specialundervisning, ekstraundervisning eller opgave- og korrekturlæsning.
Studerende med sprog- og talevanskeligheder kan som udgangspunkt få op til 20 støttetimer pr. halvår. En støttetime er 60 minutter.
Antallet af støttetimer vil dog altid afhænge af en individuel vurdering af den studerendes støttebehov.