Der er kommet en ny bevillingsoversigt i SPSA. Bevillingsoversigten giver et samlet overblik over institutionens bevillinger og genbestillingsmuligheder. Du kan blandt andet bruge den nye oversigt til hurtigt at finde de elever og studerende, hvor du skal ændre status for automatisk genbestilling, fordi støttebehovet har ændret sig.
I bevillingsoversigten kan du blandt andet se bevilgede produkter, status på automatisk genbestilling og bevillingsstart og -slut på tværs af institutionens elever og studerende. Du kan filtrere i de enkelte kolonner, så det bliver lettere at finde relevante bevillinger og skabe overblik.
Du finder bevillingsoversigten på siden ’Bevillinger’ i sidemenuen i venstre side i SPSA.
Den nye bevillingsoversigt er et supplement til den eksisterende bevillingsliste på elev/studerende-siden. Den erstatter derfor ikke den nuværende bevillingsliste, hvor du fortsat kan se detaljer om den enkelte bevilling, bestilling og genbestillingsmulighed. Det er også fra bevillingslisten, du har mulighed for at redigere status for den automatiske genbestilling.
STIL holder et webinar om den nye bevillingsoversigt den 26. maj kl. 13-14. Du kan tilmelde dig webinaret via nedenstående link.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Titel: Styrelsen for It og Læring