Teknisk fejl ved ansøgning om IntoWords i produktpakker

Der har været en teknisk fejl i SPA, som betyder, at der er fejl i behandling af ansøgninger om IntoWords, som er søgt via en produktpakke.

Fejlen vedrører ansøgninger om produktpakker med IntoWords, hvor samtykket blev afgivet i perioden 26.-29. juni. 

Der er blevet sendt et afgørelsesbrev til eleven eller den studerende, men ansøgningen er ikke blevet behandlet automatisk i SPSA. Du kan derfor ikke se en bevilling i SPSA, og ansøgningen har status ’Afventer samtykke’.

Hvad skal du gøre nu?

Ansøgningen bliver returneret til institutionen i SPSA, og du bedes sende ansøgningen igen - det gør du ved at klikke på ’Send’. Herefter bliver ansøgningen automatisk godkendt, og produktpakken bliver bevilget.

Der bliver ikke sendt en ny anmodning om samtykke, da ansøgningen allerede er dækket af det samtykke, som blev afgivet i perioden 26.-29. juni.

Så snart du har sendt ansøgningen igen, vil bevillingen fremgå af SPSA, og du kan bestille IntoWords.

Du skal være opmærksom på, at det først er muligt at bestille IntoWords 30 dage før støttestartdatoen.