Tilsyn med for sent aflyst tegnsprogstolkning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har igangsat tilsyn med for sent aflyst tegnsprogstolkning.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har pligt til at foretage tilsyn med administrationen og kvaliteten af de specialpædagogiske støtteordninger.

Som en del af tilsynsplanen for 2022 skal styrelsen foretage tilsyn med uddannelsesstedernes håndtering af for sent aflyst tegnsprogstolkning.

Formålet med tilsynet

Formålet med tilsynet er at belyse omfanget af tolkeopgaver, som bliver aflyst kort tid inden undervisningen, og at øge uddannelsesstedernes opmærksomhed på denne problematik.

Tilsynets forløb

Samtlige uddannelsessteder, som har brugt ordningen for tegnsprogstolkning i kalenderåret 2021, vil indgå i tilsynet.

Uddannelsesstederne modtager et brev fra styrelsen, hvor de bliver oplyst om deres andel af aflyste tolkeopgaver.

Uddannelsesstederne opfordres desuden til løbende at vurdere, om der er behov for at justere proceduren for aflysning af tolk, for at begrænse antallet af for sent aflyste tolkeopgaver. 

 

 

Kontakt

  • Titel: Generelle spørgsmål om SPS

    Telefon: 3587 8586

    Når du taster 2, bliver du stillet videre til informationsenheden for generelle spørgsmål om SPS.

    Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 9-12

    Spørgsmål til en konkret SPS-ansøgning

    E-mail: sps@stukuvm.dk