Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemført udbud af rammeaftale om levering af høretekniske hjælpemidler til elever, studerende og kursister med hørehandicap. Tonax A/S, som også er leverandør i dag, vandt udbuddet og vil derfor fortsætte som leverandør af høretekniske hjælpemidler.
Den nye rammeaftale medfører ikke ændringer for elever, studerende og kursister med hørehandicap
Den nye rammeaftale vil ikke medføre ændringer for elever, studerende og kursister, som har fået bevilget høretekniske hjælpemidler gennem SPS-ordningerne.
Det vil fortsat være Tonax A/S, som foretager høretekniske afklaringer, hvor der bliver fundet frem til, hvilken høreteknisk løsning elever, studerende og kursister med hørehandicap skal have stillet til rådighed på uddannelsen, herunder også oplæring.