Lige nu kan du kun logge på SPS2005 med NemID medarbejdersignatur. Vi ændrer login-funktionaliteten, så du fremover kan logge på med MitID Erhverv. Den ændring er vi i gang med at implementere, og ændringen vil blive gennemført i løbet af maj måned. Herefter kan du logge på SPS2005 med MitID Erhverv.
Til og med 30. juni vil du stadig kunne logge på SPS2005 med NemID medarbejdersignatur. Efter den 30. juni 2023 kan du kun logge på med MitID Erhverv.
Læs hele nyheden fra Digitaliseringsstyrelsen (digst.dk)
Hjælp til at få MitID Erhverv
På større uddannelsessteder er det medarbejdersignatur-administratoren, der skal sørge for, at du får en medarbejdersignatur.
På mindre uddannelsessteder, der ikke har en administrator, er der hjælp at hente på MitID Erhvervs hjemmeside.