Hop til indhold
Lyt

Opdateret den 22.12.23: Det fremgår nu, at muligheden for at få hastebehandlet en ansøgning forud for eksamen i januar, kun omfatter elever og studerende, der ikke har fået bevilget SPS i efteråret 2023. 

Hvis en elev eller studerende skal til eksamen i januar, har vi mulighed for at hastebehandle ansøgningen.

Denne mulighed omfatter alle elever og studerende, der ikke har fået bevilget støtte i efteråret 2023, og hvor det ikke har været muligt at genbestille støtte til foråret i SPSA.

Læs nyheden, om muligheden for støtte i januar til elever og studerende, der har modtaget SPS i efteråret 2023

Det kan for eksempel være elever og studerende, som har behov for støttetimer forud for en eksamen i januar. Det kan både være studiestøtte i relation til en skriftlig opgave eller studiestøtte i form af for eksempel hjælp til planlægning, struktur og formidlingsteknikker i relation til eksamen og fremlæggelser.

Ansøgninger, der vedrører elever og studerende med hørehandicap og synshandicap, bliver som udgangspunkt altid behandlet som hasteansøgninger.

Hvis eleven eller den studerende har behov for SPS forud for en eksamen, kan du hjælpe os ved at sende en mail med de relevante oplysninger. Så behandler vi ansøgningen i løbet af kort tid.

Hvis du har oprettet en ansøgning, som haster på grund af eksamen, kan du sende en mail til sps@stukuvm.dk. Angiv gerne følgende i emnefeltet: 'Hastebehandling af ansøgning på grund af eksamen i januar'.

Vi har brug for følgende oplysninger, for at kunne behandle ansøgningen:

  • Eleven/den studerendes CPR-nummer eller SPS-ID
  • Ansøgningsnummer

Sådan sikrer du en hurtig sagsbehandling

Du kan hjælpe elever og studerende med at få en bevilling af SPS ved at genbestille støtten i SPSA, når det er muligt. Ordblinde elever og studerende kan få bevilget IntoWords med automatisk tildeling. 

Læs mere om genbestilling og automatisk tildeling (spsu.dk)

Du kan søge om studiematerialer fra Nota med automatisk tildeling

Hvis eleven eller den studerende har fået bevilget studiematerialer fra Nota i forbindelse med automatisk tildeling af IntoWords, er det ikke muligt at genbestille studiematerialer. Du kan i stedet søge om studiematerialer med automatisk tildeling, så får eleven eller den studerende en bevilling med det samme. Du skal oprette en ansøgning og vælge den produktpakke, som kun indeholder studiematerialer fra Nota.