Hop til indhold
Lyt

Kursister med synshandicap kan på trods af sekretærhjælp og it-hjælpemidler have vanskeligt ved at få alle informationer med i undervisningen på lige fod med andre kursister.

Blinde og svagsynede kursister kan udover sekretærhjælp og it-hjælpemidler også have behov for studiestøttetimer. I studiestøttetimerne har støttelæreren og kursisten mulighed for at følge op på undervisningen.

Støttelæreren yder faglig sparring og vejledning, der hjælper kursisten med at udvikle strategier, der støtter indlæringen og fastholder faglig viden.

Studiestøttetimerne bliver varetaget af en underviser på uddannelsesstedet.

Ramme for studiestøttetimer

Rammen for studiestøttetimer til synshandicappede elever er som udgangspunkt 5 timer pr. uge.

 

Sidst opdateret: 30. oktober 2023