Kursister med bevægelseshandicap kan have behov for praktisk hjælp, ergonomiske møbler og sekretærhjælp.
For at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan imødekomme en ansøgning om til støtte til en kursist med bevægelseshandicap skal ansøgningen være vedhæftet gyldig dokumentation.
Kursister med bevægelseshandicap, der ikke selv kan skrive, har mulighed for at få bevilget blandt andet et talegenkendelsesprogram og en it-startpakke målrettet kursister med bevægelseshandicap.
Kursister med bevægelseshandicap kan få bevilget ergonomiske hjælpemidler.
SPS dækker ikke udgifter til at rette op på manglende tilgængelighed på uddannelsesstedet.
Kursister med bevægelseshandicap kan få praktisk hjælp for eksempel til at komme rundt på uddannelsesstedet og i form af en sekretær, der kan tage noter.