Hop til indhold
Lyt

TAMU er baseret på reelle produktions- og serviceydelser og efter endt uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job.

Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet.

For mange af dem har tilværelsen været præget af kriminalitet og forskellige former for misbrug og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Deres personlige og sociale udvikling stiller krav om en målrettet pædagogisk uddannelsesmæssig indsats, for at de kan få de kompetencer, der er forudsætningen for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

SPS for elever på TAMU

TAMU er en praksisorienteret uddannelse, hvor der er mere fokus på at uddanne eleven til at kunne varetage praktiske funktioner på arbejdsmarkedet end på at udvikle læse- og skrivefærdigheder.

Eleven bliver optaget på TAMU via en optagelsessamtalen. Her kan det vise sig, at eleven har et behov for støtte, som ikke er en del af TAMUs inkluderende læringsmiljø.

Det kan være at eleven har en funktionsnedsættelse, der betyder, at eleven har behov for hjælpemidler, for eksempel hvis eleven har et hørehandicap, et bevægelseshandicap eller et synshandicap.

Sidst opdateret: 30. oktober 2023