Støtteformer til studerende på videregående uddannelser med bevægelseshandicap.
For at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan imødekomme en ansøgning om støtte til en studerende med bevægelseshandicap skal ansøgningen være vedhæftet gyldig dokumentation.
Studerende med bevægelseshandicap, der ikke selv kan skrive, har mulighed for at få bevilget blandt andet et talegenkendelsesprogram og en it-startpakke målrettet studerende med bevægelseshandicap.
Studerende med bevægelseshandicap på videregående uddannelser kan få bevilget ergonomiske hjælpemidler.
SPS dækker ikke udgifter til at rette op på manglende tilgængelighed på uddannelsesstedet.
Studerende med bevægelseshandicap kan få praktisk hjælp til for eksempel at komme rundt på uddannelsesstedet og hjælp i form af en sekretær, der kan tage noter.